Sundhedsdatastyrelsen.dk bruger cookies for at forbedre brugeroplevelsen på hjemmesiden.  Læs mere om cookies

Teknik Forskermaskinen

Forskermaskinen dig som forsker fjernadgang til sundhedsdata direkte fra din arbejdsplads. Teknikken bag Forskermaskinen stiller nogle krav til IT- og programmeringskompetencer på din arbejdsplads.

Data på Forskermaskinen ligger på en databaseserver som spejlinger af de egentlige registre hos Sundhedsdatastyrelsen. Når du som forsker får adgang, vil det være i form af views på et udsnit af data. Disse views kan ses fra vores analyseservere, og det er her, du som forsker kan se og behandle data.

Læs mere om Forskermaskinens tekniske set-up

Hvis du har brug for hjælp til at komme på Forskermaskinen, har vi lavet en række vejledninger, som vil kunne hjælpe dig.

Se vejledninger til Forskermaskinen

Krav til IT på din arbejdsplads

For at kunne logge på Forskermaskinen, skal klient-computeren have styresystemet Windows 7 eller senere version, samt den nyeste version af Java og Internet Explorer. Forskermaskinen kan muligvis bruges med andre browsere/operativsystemer, men vi tester og supporterer dem ikke.

For at logge på Forskermaskinen, skal brugeren have en digital medarbejdersignatur (NemID). Desuden skal forskeren helst have adgang til en stabil bredbåndsforbindelse, når Forskermaskinen tilgås. Udfald i netværksforbindelsen vil ikke medføre tab af data, men vil resultere i en dårligere brugeroplevelse.

Krav til dine programmeringskompetencer

Data på Forskermaskinen ligger i en form, der gør, at det kun er muligt at behandle og analysere på data, hvis man kan programmere i enten SAS eller STATA.

Data er tilgængelige som views, der kan hentes ind og bearbejdes i SAS eller STATA via Forskermaskinen. Hvis du ønsker det kan du udtrække data fra views og gemme dem som fastfrosne datasæt.