Sundhedsdatastyrelsen.dk bruger cookies for at forbedre brugeroplevelsen på hjemmesiden.  Læs mere om cookies

Sammenhæng i patientforløb

Sundhedsdatastyrelsen har stået for den overordnede koordinering i det fællesoffentlige afklaringsprojekt ’Digital understøttelse af komplekse, tværgående patientforløb’.

Kontakt

Patienter med komplekse forløb er ofte ældre borgere med kroniske lidelser og kognitive problemer som fx diabetes, hjertekarsygdomme, kroniske lungesygdomme, knogleskørhed, leddegigt og psykiske sygdomme. De har en betydelig kontakt til mange forskellige sundhedsaktører, og har derfor behov for en indsats i både sygehusvæsenet, almen praksis og det kommunale sundhedsvæsen.

De mange kontakter og behandlingsforløb på tværs af alle sektorer af sundhedsvæsenet for denne gruppe patienter stiller krav til et bedre samarbejde og en bedre koordinering på tværs, samt en højere grad af involvering af patient og pårørende.

Projektet ’Digital understøttelse af komplekse, tværgående patientforløb’ har haft til formål at finde frem til de udfordringer, som sundhedsaktører, patienter og pårørende oplever i samarbejdet om komplekse patienter på tværs af sektorer, samt finde frem til mulige løsninger for et bedre digitalt samarbejde på sundhedsområdet.

Fil

Sammenfattende rapport og anbefalinger

Læs rapporten 'Digital understøttelse af tværgående komplekse patientforløb' (PDF)

Report in English

Read the report 'Digitally supported, complex crosssector patient pathways' (PDF)
Filer

Analyser af komplekse, tværgående patientforløb

Den sammenfattende rapport samler konklusionerne fra en række analyser udarbejdet af Sundhedsdatastyrelsen, KL og Danske Regioner med inddragelse af sundhedsprofessionelle fra alle sektorer, patienter og pårørende samt repræsentanter fra it-branchen. Følgende analyser ligger til grund for arbejdet

Fællesoffentlig styregruppe

Projektet har haft en fællesoffentlig styregruppe med deltagelse af Sundheds- og Ældreministeriet, KL, Danske Regioner, Digitaliseringsstyrelsen, Sundhedsdatastyrelsen, PLO og MedCom (observatørstatus).