Sundhedsdatastyrelsen.dk bruger cookies for at forbedre brugeroplevelsen på hjemmesiden.  Læs mere om cookies

Programplan

Sundhedsdataprogrammet blev igangsat i 2015 og ventes afsluttet i 2018, fundamentet for afviklingen af programmet arbejde udgør 4 konkrete bølger.

Kontakt

Malene Højsted Kristensen E: mhk@sundhedsdataprogrammet.dk T: 2222 2160

Programmet indeholder et projektkatalog med foreløbig 15 projekter fordelt over 4 bølger, der løber fra primo 2015 til ultimo 2018.

Se bølgeoversigt (PDF)

I bølge 1, som blev igangsat foråret 2015, blev fundamentet for programmets arbejde, i de 3 efterfølgende bølger, skabt. Fundamentet skulle etableres ved, at programmet, med de planlagte leverancer, demonstrerede nye muligheder med data. Arbejdet omfattede nye muligheder for at præsentere data (showcase), forberedende arbejde vedrørende teknologien, intern organisering og kompetenceudvikling og udarbejdelse af strategier for samarbejdet med de eksterne dataleverandører/dataanvendere om deling af data.

I bølge 2 er fokus primært på at opbygge basis i programmets datamodel og udarbejde første præsentation af data. I denne præsentation vil relevante sundhedsdata fra Sundhedsdatastyrelsen blive stillet til rådighed og visualiseret i overensstemmelse med borgere, sundhedsprofessionelle eller beslutningstageres behov. Sideløbende fortsætter arbejdet med LPR3 ligesom der arbejdes med en modernisering af øvrige indberetninger af sundhedsdata og datasikkerhed.

I bølge 3 fortsætter programmet med at udvikle og udvide datamodellen. Endvidere skal der udvikles flere visningsflader målrettet flere målgrupper i sundhedsvæsenet. Udviklingen af visningsfladerne skal ske i overensstemmelse med efterspørgslen efter data hos relevante brugergrupper herunder sundhedsprofessionelle, administratorer og borgere. Arbejdet med LPR3 og datasikkerhed fortsætter.

I bølge 4 – den sidste bølge – videreudvikles og udvides datamodel og anvendelsen af data yderligere med relevante sundhedsdata fra Sundhedsdatastyrelsen, regioner og kommuner. Samtidig gennemføres implementeringen af LPR3. Programmet forventes afsluttet i 2018.

Programmet bygger på den fællesstatslige programmodel, som fastlægger nogle overordnede rammer for hvordan man opbygger og styrer et program således at programmet kan levere den forandring, der kan understøtte programmets vision. Den fællesstatslige programmodel har en indbygget fleksibilitet idet programstyregruppen, ved hver bølgeovergang, skal godkende og prioritere indholdet i den kommende bølge, da bølgerne bygger videre på tidligere bølgers resultater. Indholdet af bølgerne er dermed ikke forudbestemt, men bestemmes ud fra efterspørgsel og programmodellen er på den måde fleksibel.

 Læs om den fællesstatslige programmodel

Datasikkerhed
Der er særskilt fokus på datasikkerhed i programmets projekter, så det sikres, at programmets løsninger er sikre, inden for lovgivningens rammer og lever op til borgernes datarettigheder og beskyttelse af privatliv.

Læs om sikkerhed i dine data