Sundhedsdatastyrelsen.dk bruger cookies for at forbedre brugeroplevelsen på hjemmesiden.  Læs mere om cookies

NBS Forebyggelse Sundhedsfremme Folkesundhed

Det Nationale Begrebsråd for Sundhedsvæsenet nedsatte i 2004 denne arbejdsgruppe med henblik på at afdække centrale begreber inden for domænet forebyggelse, sundhedsfremme og folkesundhed. Arbejdsgruppen har taget afsæt i de begreber der bruges af professionelle inden for feltet, først og fremmest set fra sundhedsvæsenets side. Den nedre afgrænsning af begrebssystemet er foretaget, når detaljeringsgraden nærmede sig klassifikationer den øvre, når der var tale om generelle begreber.

Kontakt

NBS - begrebssekretariatet E: begrebssekretariatet@sundhedsdata.dk
Camilla Wiberg Danielsen E: cwd@sundhedsdata.dk T: 2510 7541

Målgruppen for arbejdet er praktikere, forskere, administratorer og andre interessenter på forebyggelses-, sundhedsfremme- og folkesundhedsområdet inden for sundhedsvæsenet. Begrebsarbejdet er tænkt som et redskab ved kommunikation inden for sundhedsvæsenet. Her tænkes kommunikation i bred forstand, og altså ikke alene via den elektroniske patientjournal, men også ved samarbejde og projekter der involverer en vidensudveksling og fælles begrebsopfattelse på området.

Selvom arbejdsgruppen er klar over, at de udvalgte begreber også anvendes bredt indenfor sektorer, der samarbejder tværsektorielt med sundhedsvæsenet omkring forebyggelsen, fx social- og undervisningssektoren, har det med arbejdsgruppens sammensætning ikke været muligt at sikre et begrebsarbejde der også tilgodeser begrebsopfattelser i disse sektorer.

Begreberne i systemet er medtaget ud fra følgende inklusionskriterier:

  • at der er tale om vigtige forebyggelsesbegreber med relation til kernebegreberne
  • at begreberne så vidt muligt er almindeligt anvendt på området
  • at de er internationalt brugt og må forventes at blive indført i Danmark inden længe

Overordnet referenceramme:

De valgte referencer skal ses som eksempler på relevant litteratur, idet oversigtsværker, opslagsbøger og ordbøger har været prioriteret højest med speciel vægt lagt på dansk litteratur. Der har været meget lidt litteratur, der decideret har haft fokus på definitioner af domænets begreber, både på dansk og andre sprog. Artikler er, selv hvor de er relevante, kun undtagelsesvist medtaget da arbejdsgruppen mener, det ville kræve en større systematisk bearbejdning at medtage nogle frem for andre.

Hvor der eksplicit findes dansk udarbejdede definitioner, har arbejdsgruppen søgt at inddrage dem, således at det nuværende arbejde tager udgangspunkt i disse, dog med den eksplicitte begrænsning, at definitionerne alene afspejler den gængse opfattelse og brug inden for sundhedsvæsenet. Begreberne kan altså godt have bredere betydning i andre kontekster. Herudover er det arbejdsgruppemedlemmernes egne erfaringer og faglige viden, der har sat præg på vinklingen af definitionerne og deres indbyrdes relationer ligesom kommentarer fra workshopdeltagere samt ekstern høring har præget arbejdets udformning.

Link