Sundhedsdatastyrelsen.dk bruger cookies for at forbedre brugeroplevelsen på hjemmesiden.  Læs mere om cookies

Spørgsmål og svar om NBS

Spørgsmål og svar om Det Nationale Begrebsarbejde for Sundhedsvæsenet (NBS).

Kontakt

NBS - begrebssekretariatet E: begrebssekretariatet@sundhedsdata.dk
Camilla Wiberg Danielsen E: cwd@sundhedsdata.dk T: 2510 7541

Spørgsmål og svar om NBS

  • Hvad kan jeg finde i begrebsdatabasen?

    Begrebsbasen er tænkt som en 'special-ordbog', hvor det er muligt at slå begreber op vedrørende centrale sundhedsfaglige emner.

    Hver arbejdsgruppe har taget udgangspunkt i et centralt sundhedsfagligt emne og har defineret begreberne ud fra dette. Det ligger i hver arbejdsgruppes kommissorium at samle termer og begreber inden for det udstukne emne. Arbejdsgrupperne er ligeledes ansvarlige for afgrænsning af emnet.

  • Hvad er formålet med begrebsbasen?

    Hensigten med Begrebsbasen er at skabe en fælles reference for alle, der beskæftiger sig med dokumentation, semantisk interoperabilitet og præcis kommunikation i sundhedsvæsenet.

    Målet med begrebsbasen er at samle en række centrale sundhedsfaglige begreber, at afdække deres betydning og opnå konsensus om de definitioner, der udarbejdes. Hensigten er at begreberne derved kan anvendes konsekvent og konsistent på tværs af faggrupper, organisationer, fagspecialer og sektorgrænser.

  • Hvem er målgruppen for begrebsbasen?
    Målgruppen for Begrebsbasen er udviklere af it-systemer til brug i sundhedsvæsenet samt forfattere af dokumentation i sundhedsvæsenet fx vejledninger, cirkulærer etc.
  • Hvordan opdateres begrebsbasen?

    Begrebers betydning er ikke statisk. Virkeligheden ændrer sig og vi bliver klogere vedrørende de emner, som er afdækket terminologisk. Derfor skal der nogle gange foretages ændringer i begrebsdefinitionerne.

    Som regel nedsættes der en arbejdsgruppe af fageksperter indenfor hvert delområde, som fastlægger begrebernes definition. Mindre ændringer kan foretages af begrebssekretariatet.

  • Hvad betyder artikelstatus?

    Godkendt. Er begreber, der har være i høring og er godkendt af Det Nationale begrebsråd eller er blevet præsenteret for Det Rådgivende Udvalg for Standarder og Arkitektur.

    Godkendt men trænger evt. til revision. Er godkendte begreber, hvor vi er vidende om, at begrebsapparatet nok har ændret sig siden godkendelsen. Det enkelte begrebs betydning er muligvis ikke forkert, men hele området bør revideres.

    Færdiggjort. Er begreber, hvis definition ikke har været i høring eller har været præsenteret for Det Rådgivende Udvalg for Standarder og Arkitektur.

    Forslag. Er arbejdsdefinitioner og beskrivelser, der ikke er færdigbehandlede.

  • Hvor kan jeg læse mere om terminologiarbejde?

    Definitionerne i Begrebsbasen baserer sig på terminologiske grundprincipper og arbejdsmetoder beskrevet i Håndbog i begrebsarbejde 'Del 1 Principper' og 'Del 2 Metoder og arbejdsforløb'.

    Del 1 giver et teoretisk fundament for definition af begreber, der anvendes sundhedsfagligt. Den giver en kortfattet beskrivelse af principper for systematisk terminologisk bearbejdning af informationer vedrørende begreber inden for forskellige sundhedsfaglige domæner.

    Del 2 fungerer som manual for arbejdet med definition af begreberne. Den beskriver et typisk arbejdsforløb og giver en praktisk vejledning til arbejdsgrupperne i arbejdet med at identificere sundhedsvæsenets grundlæggende begreber, sådan som de bruges. Den giver en vejledning i hvordan begreberne og deres sammenhæng defineres.

    Læs mere om Håndbog i begrebsarbejde:
    'Del 1 Principper' (PDF) 
    'Del 2 Metoder og arbejdsforløb' (PDF)

  • Hvad er standardrelationerne?
    Hensigten med standardrelationerne er at fastlægge brugen af betegnelser for relationsarter og derved opnå konsistens imellem de begrebssystemer, som udarbejdes af forskellige arbejdsgrupper. Som udgangspunkt skal standardrelationerne benyttes, men der er dog gennem årene, i en række tilfælde, benyttet relationsarter, der ikke er standardrelationer.
  • Hvad er forskellen på et begreb og en term?

    Begrebet er den betydning, der findes i definitionen og som udgøres af en unik kombination af karakteristiske træk.

    Termen er det udtryk vi benytter for begrebet.
    Et begreb kan have flere termer. I Begrebsbasen er én valgt til anbefalet term, mens de øvrige er synonymer. Synonymerne er af og til medtaget for at gøre det muligt at finde frem til begrebet, dvs. de fungerer som søgetermer.

    En term kan have status 'frarådet', hvis arbejdsgruppen, som har udarbejdet begrebssystemet, ikke mener, den bør anvendes.

    En term kan også referere til flere begreber med forskellig betydning, såkaldt homonymi fx skade, der kan betyde ’en kragefugl’ eller ’en forringelse eller ødelæggelse af en genstand’.

    Ækvivalenter er termer på et fremmedsprog – i Begrebsbasen oftest engelsk.

    Ontologi eller terminologisk begrebssystem (af og til kaldet terminologisk begrebsmodel) indeholder begreber og relationerne mellem dem.

    Datamodel beskriver hvordan data er organiseret i et it-system og indeholder oplysninger om systemets klasser og relationerne mellem dem.

  • Hvem skal jeg kontakte med forslag til indhold?

    Hvis du har forslag til emner, som bør afdækkes terminologisk er du velkommen til at kontakte begrebssekretariatet@sundhedsdata.dk

    Ændringsforslag til definitioner, termer eller relationer mellem begreber indsendes til begrebssekretariatet i et kommentarskema. Det letter behandlingen betydeligt.