Brug af dosisdispenserede lægemidler
Ud fra data i Lægemiddelstatistikregisteret udgiver Sundhedsdatastyrelsen den årlige statistik 'Dosisdispensering af lægemidler i primærsektoren'.
Kontakt
På baggrund af data fra Lægemiddelstatistikregisteret laver Sundhedsdatastyrelsen hvert år en opgørelse, der viser, hvor mange personer, der har købt dosisdispenseret medicin i primærsektoren inden for de seneste år.
Maskinel dosisdispensering har været mulig siden 2002 og er en mulighed for alle, der ønsker det.
Ved dosisdispensering bliver medicinen på apoteket fordelt i små engangs- beholdere for hvert tidspunkt, den skal indtages, fx morgen, middag og aften. Det hjælper personer, som er i behandling med mange lægemidler, til at få taget den rigtige medicin på det rigtige tidspunkt.
Maskinelt dosisdispenseret medicin vil ofte blive anvendt af personer, der ellers ville få medicinen fordelt i åbne enkeltdosisbeholdere af fx en hjemmesygeplejerske.
