Sundhedsdatastyrelsen.dk bruger cookies for at forbedre brugeroplevelsen på hjemmesiden.  Læs mere om cookies

Monitorering af patienters ret til udredning

I Danmark er der en politisk besluttet udredningsret på 30 dage, som skal sikre, at danske patienter bliver undersøgt og behandlet så hurtigt som muligt. Sundhedsdatastyrelsen følger, hvordan udredningsretten overholdes ved at lave kvartalsvise opgørelser over området.

Kontakt

Anders Jørgen Jensen E: ajj@sundhedsdata.dk T: 3268 5181

I Danmark har alle patienter ret til frit sygehusvalg, en udredningsret på 30 dage og differentieret behandlingsret til udvidet frit sygehusvalg. Hvis ikke det er muligt, skal regionen inden for samme frist udarbejde en plan for det videre udredningsforløb.

Når en elektiv offentlig finansieret patient henvises til udredning, indgår patienten i et udredningsforløb. Udredningsforløbene følges i kvartalsvise monitoreringer, som har til formål at belyse, om udredningsretten overholdes. Sundhedsdatastyrelsen har udarbejdet registrerings- og monitoreringsmodeller samt offentliggjort de data, som er resultatet af monitoreringerne.

Udredningsretten trådte i kraft for somatiske patienter 1. september 2013 og for psykiatriske patienter 1. september 2014. Indtil 1. september 2015 var udredningsretten i psykiatrien på 60 dage, men en lovændring har betydet, at udredningsretten i psykiatrien nu også er på 30 dage.

Se flere data på eSundhed.dk