KOL patienters kontakt med sundhedsvæsenet og lægers behandling

Mere om patienter med KOL

• Om analyserne

  Den første analyse belyser KOL-patienters kontakt med sundhedsvæsenet, hvor KOL-patienter sammenholdes med hele befolkningen. Opgørelsen belyser også variationen i aktiviteten og de gennemsnitlige udgifter for borgere med KOL fordelt efter borgernes sygelighed.

  Analysen viser:

  • Antallet af kontakter til almen praksis var dobbelt så højt for borgere med KOL end for borgere generelt.
  • KOL-borgere havde to gange flere ambulante kontakter og tre gange flere indlæggelser end borgere generelt.
  • KOL-borgere med svær sygelighed havde 2½ gange flere kontakter til sundhedsvæsenet end gruppen uden andre sygdomme.
  • Udgiften til behandling af borgere med KOL var godt fem gange højere end udgiften pr. borger generelt.
  • De gennemsnitlige udgifter for KOL-borgere med svær sygelighed er næsten 8 gange højere i forhold til KOL-borgere uden andre sygdomme. 
     

  Den anden analyse har fokus på variationen i, hvor ofte alment praktiserende læger er i kontakt med patienter med KOL og hvor meget aktivitet patienterne tilknyttet den enkelte lægepraksis havde i det øvrige sundhedsvæsen. Her ses det bl.a., at, mens antallet af kontakter pr. patient varierer fra syv kontakter til 31 kontakter på tværs af lægepraksis.

  Analysen viser:

  • Alment praktiserende læger i gennemsnit havde 17 kontakter med hver KOL-patient i 2014.
  • Antallet af kontakter pr. KOL-patient for den enkelte læge varierer fra 7 kontakter til 31 kontakter.
  • Inden for hver region varierer antallet af kontakter pr. KOL-patient mellem en faktor 2 til godt en faktor 3
  • Medicinforbruget pr. patient med KOL varierer med en faktor 2 til 3 på tværs af lægepraksis inden for hver region, hvor den største forskel ses i Region Hovedstaden
  • Antallet af akutte indlæggelser pr. patient med KOL varierer med en faktor 8 mellem lægepraksis i Region Hovedstaden, mens variationen mellem lægepraksis i de øvrige regioner er halvt så stor.