Sundhedsdatastyrelsen.dk bruger cookies for at forbedre brugeroplevelsen på hjemmesiden.  Læs mere om cookies

Brug af data til forskning

Forskere kan få adgang til data fra sundhedsregistrene til forskning af væsentlig samfundsmæssig betydning.

Hør overlæge Reimar W. Thomsen fortælle om, hvordan sundhedsdata er blevet brugt til forskning i bivirkninger ved HPV-vaccinen. Det er blot ét eksempel på, hvordan sundhedsdata bruges til forskning.
Denne video kommer fra vores YouTube-kanal. Vær opmærksom på, at YouTube sætter en eller flere cookies, når du afspiller videoen. Læs mere om cookies

Forskning i sundhedsdata kan være med til at vise nye sammenhænge og afprøve hypoteser om, hvordan man bedst undersøger og behandler sygdomme. Meget af den viden, vi bruger til daglig i vores sundhedsvæsen, stammer fra forskningsprojekter, der har brugt data fra sundhedsregistrene. Forskning i sundhedsdata er derfor afgørende for fortsat at udvikle sundhedsvæsenet og sikre bedre behandling.

Tidligere var der en frygt for, at lussingesyge kunne medføre misdannelser af fostret, hvis moderen blev smittet under graviditeten. Ved hjælp af blodprøver fra gravide og data fra Abortregisteret, Fødselsregisteret og Misdannelsesregisteret kunne forskerne afvise, at lussingesyge medførte misdannelser.

Forskere bruger også sundhedsdata til at holde øje med, om vores sundhedsindsatser virker. Fx tydede en række mindre studier på, at børn, der sov på maven eller på siden, havde øget risiko for vuggedød. I 1991 ændrede man derfor anbefalingerne til, at spædbørn altid bør sove på ryggen, indtil de selv kan vende sig. Forskere kunne på baggrund af data fra Dødsårsagsregisteret se, at den nye anbefaling, i kombination med andre anbefalinger, fik antallet af børn, der døde af vuggedød, til at falde fra ca. 120 spædbørn årligt til 10-15 om året.

Læs flere eksempler på, hvordan forskning i sundhedsdata kan forbedre behandling

Nogle af verdens bedste data

De danske sundhedsregistre er unikke og blandt verdens bedste, fordi de dækker alle danskere på tværs af alder, køn og uddannelse, og fordi data er indsamlet over mange år. I Danmark kan vi koble data fra forskellige registre, fordi vi har CPR-registeret. Vi har derfor helt unikke muligheder for at undersøge sammenhænge, der ikke kan undersøges i andre lande.

Ved at bruge data fra registre kan forskerne få mange og detaljerede oplysninger om mange menneskers helbred, behandling og sundhed. Samtidig er data i registrene meget pålidelige, og den statistiske sikkerhed er stor. Forskning baseret på registrene giver derfor værdifuld og troværdig viden.

Når forskere skal have data

Forskere kan søge om adgang til data fra sundhedsregistrene gennem Sundhedsdatastyrelsens Forskerservice. Forskerne, deres projekter og de forskningsinstitutioner, hvor de er ansat, skal opfylde en række krav for at få adgang til data fra sundhedsregistrene. Det er blandt andet for at sikre, at borgernes sundhedsdata kun bruges efter de gældende regler.

Læs mere om de krav, forskningsprojekter skal leve op til