Mit Sygehusvalg
På mitsygehusvalg.dk kan du se ventetider for offentlige og private sygehuse og privatklinikker i Danmark, og se, hvor tilfredse patienterne har været.
Kontakt
Patientvejledningerne i de fem regioner kan rådgive om ventetid og om reglerne for frit og udvidet frit sygehusvalg.
Inden du skal til en undersøgelse eller behandling, kan du på mitsygehusvalg.dk se, hvor lang den forventede ventetid er på undersøgelse eller behandling, og du kan sammenligne de forskellige sygehuses og klinikkers ventetider. Du kan også se den generelle patienttilfredshed og tilfredshed med personalet på de forskellige sygehuse.
De ventetider, du kan se på mitsygehusvalg.dk, viser, hvor længe sygehusene og klinikkerne regner med, at du skal vente på at få en undersøgelse eller behandling. Udover offentlige og private sygehuse kan du også finde ventetid hos flere speciallæger, fx øjenlæger og psykiatere, på mitsygehusvalg.dk
Det er sygehusene og klinikkerne selv, der indberetter de ventetider, som du kan se på Mit Sygehusvalg, mens informationen om patienttilfredshed kommer fra Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser (LUP). LUP udsender en gang om året spørgeskemaer til over 250.000 patienter og beder dem om at give deres feedback på en indlæggelse eller et ambulant besøg.
Mit Sygehusvalg
Se sygehusenes ventetider og patienttilfredshed: Gå til mitsygehusvalg.dk
Information om Venteinfo for sundhedspersonale
Ventetiderne på mitsygehusvalg.dk indberettes af sygehusene og privatklinikkerne selv til Venteinfo hos Sundhedsdatastyrelsen. Hvis du som sundhedspersonale skal indberette ventetider til Venteinfo, skal du bruge Sundhedsdatastyrelsens Elektroniske Indberetningssystem (SEI).