Sundhedsdatastyrelsen.dk bruger cookies for at forbedre brugeroplevelsen på hjemmesiden.  Læs mere om cookies

Hjælp ansøgningsskema Forskerservice Klassisk og Forskermaskinen

Er du forsker og skal ansøge om data via Forskerservice Klassisk eller Forskermaskinen, skal du udfylde Forskerservices ansøgningsskemaer. I skemaerne er der en nogle begreber, som du skal kende for at kunde udfylde din ansøgning korrekt.

Kontakt

Forskerservice Mandag til fredag:  9.30 - 12.00 E: forskerservice@sundhedsdata.dk T: 3268 5116

Når du skal søge om data via Forskerservice Klassisk eller Forskermaskinen, er der to ansøgningsskemaer at vælge i mellem: ét til Forskerservice Klassisk og et andet til Forskermaskinen.

Ansøgningsskema til Forskerservice Klassisk
Ansøgningsskema til Forskermaskinen

Som hjælp til udfyldelse af ansøgningsskemaerne til både Forskerservice Klassisk og Forskermaskinen, har vi lavet en Spørgsmål & Svar, hvor du kan søge svar på nogle af de oftest stillede spørgsmål.

Spørgsmål & Svar om udfyldelse af ansøgningsskema

  • Hvad er abonnement, abonnementstype og FAB-ID?

    Dette spørgsmål/svar er kun relevant for ansøgninger om adgang via Forskermaskinen.

    For at få adgang til data via Forskermaskinen skal du tegne et abonnement. Der findes forskellige abonnementstyper alt efter, om du kun skal have data til et enkelt projekt eller om du har en række projekter.

    Læs mere om Forskermaskinens abonnementstyper

    Hvis du eller dit forskningsmiljø allerede har et abonnement skal du i feltet 'Abonnement' vælge 'Har et eksisterende abonnement'.  Når du vælger 'Har et eksisterende abonnement', åbner der sig et nyt felt nedenunder. Her skal du angive det eksisterende abonnements id (FAB-ID).

    Hvis du eller dit forskningsmiljø ikke har et abonnement, skal du vælge 'Ønsker at oprette et abonnement'. Når du vælger 'Ønsker at oprette et abonnement', åbner der sig et nyt felt nedenunder. Her skal du angive hvilken abonnementstype, du ønsker.

    Øverst på ansøgningsskemaet til Forskermaskinen skal du angive abonnementsoplysninger. 

  • Hvad er FSE-ID og hvad menes med ’Tidligere FSE-ID’?

    Dette spørgsmål/svar er relevant for både Forskerservice Klassisk og Forskermaskinen.

    Ansøgningsskemaet har et felt, hvor 'Tidligere FSE-ID' angives. Når du indsender en ansøgning, tildeles den et FSE-ID. Dit FSE-ID oplyses på den kvittering, du som dataansvarlig modtager pr. e-mail, når du indsender en ansøgning.

    Du kan bruge feltet 'Tidligere FSE-ID', hvis din ansøgning er til samme projekt som en tidligere ansøgning.

    Vær opmærksom på, at det kun gælder, hvis du har et tidligere FSE-ID, opbygget af teksten 'FSEID-' efterfulgt af 8 cifre, f.eks. 'FSEID-00000025'.

    Hvis den tidligere ansøgning, som du vil henvise til, har et nummer opbygget som 7-505-29-????/? eller 6-8011-????/? (det gamle system), angiv da dette nummer i feltet 'Abstract'.

  • Hvad betyder ’levering af egne data’?

    Dette spørgsmål/svar er relevant for både Forskerservice Klassisk og Forskermaskinen. 

    Med levering af egne data menes der, at det alene er egne indberettede data - i reglen fra Landspatientregisteret - der skal leveres til en afdeling. Dette til brug for fx kvalitetssikring. Levering af egne data sker uden omkostning. Udleveringen af egne data gælder kun for private sygehuse, da offentlige sygehuse har adgang til data via eSundhed.

  • Hvad betyder ’genanvendelse af data’?

    Dette spørgsmål/svar er relevant for både Forskerservice Klassisk og Forskermaskinen.

    Med genanvendelse af data menes, at der anvendes data fra 'projekt A' til 'projekt B'. Det vil sige to selvstændige projekter. Det er vigtigt, at begge projekter er anmeldt til Datatilsynet - og at godkendelsen fra Datatilsynet til at anvende data er gældende for begge projekter.

    Søger du om genanvendelse af data, skal du fortsat vedhæfte projektbeskrivelse og udtræksbeskrivelse.

  • Hvem er dataansvarlig?

    Dette spørgsmål/svar er relevant for både Forskerservice Klassisk og Forskermaskinen.

    Den dataansvarlige er den person, der er ansvarlig for projektet. Den dataansvarlige er den samme som den person, der fremgår af godkendelsen fra Datatilsynet.

    Den dataansvarlige er jf. Persondataloven følgende:

    ”Den fysiske eller juridiske person, offentlige myndighed, institution eller ethvert andet organ, der alene eller sammen med andre afgør til hvilket formål og med hvilke hjælpemidler, der må foretages behandling af oplysninger” (Persondataloven § 3, stk. 4).

    For den videre sagsbehandlings skyld skal der i ansøgningsskemaet angives en konkret person.

  • Hvem er databehandler?

    Dette spørgsmål/svar er relevant for både Forskerservice Klassisk og Forskermaskinen.

    Databehandleren er den person, der behandler de data, der er givet adgang til fra Forskerservice. Bemærk at der på ansøgningen til Forskermaskinen kan angives flere databehandlere. Her skal alle personer, der skal have adgang til data på Forskermaskinen angives.

    Databehandleren er jf. Persondataloven følgende:

    ”Den fysiske eller juridiske person, offentlige myndighed, institution eller ethvert andet organ, der behandler oplysninger på den dataansvarliges vegne” (Persondataloven § 3, stk. 5).

    Ligesom det gælder for den dataansvarlige, skal der i ansøgningsskemaet angives en konkret person. Databehandleren kan evt. være samme person som den dataansvarlige.

  • Hvem er abonnementsansvarlig?

    Dette spørgsmål/svar er kun relevant for Forskermaskinen, hvis der samtidigt skal oprettes et nyt abonnement.

    Den abonnementsansvarlige er den fysiske person, der har ansvaret for udgifterne i forbindelse med projekterne på Forskermaskinen.

    Hvis der kommer nye projekter, der angiver at de skal ind under den abonnementsansvarliges abonnement på Forskermaskinen, vil den abonnementsansvarlige blive kontaktet med henblik på evt. godkendelse af, at det nye projekt kommer på Forskermaskinen under det pågældende abonnement.

    Tilsvarende er det den abonnementsansvarlige, der bliver kontaktet, hvis antallet af rådgivningstimer er opbrugt, eller abonnementet er ved at udløbe.

    Læs mere om Forskermaskinens abonnementstyper

  • Hvem er betaler?

    Dette spørgsmål/svar er relevant for både Forskerservice Klassisk og Forskermaskinen.

    Betaleren er den person, som skal betale for projektet eller abonnementet, hvis der er tale om Forskermaskinen. Det vil sige, at betaleren typisk er den person, som har den konkrete forskningskonto eller er den person, som har eller er ansvarlig for den bevilling, der skal betales fra. 

  • Hvorfor skal der angives P-nummer eller SOR-nummer?

    Dette spørgsmål/svar er relevant for både Forskerservice Klassisk og Forskermaskinen.

    På ansøgningsskemaet skal du vælge mellem enten et P-nummer (P-nr.) eller et SOR-nummer (SOR-nr.) til identifikation af betaleren.

    P-nummer

    P-nr. er en underkategori af CVR-nummeret, som langt de fleste private og offentlige virksomheder har. Et P-nr. har altid 10 cifre.

    Søg efter dit P-nr.

    SOR-nummer

    SOR-nr. står for Sundhedsvæsenets Organisationsregister. Alle enheder i sundhedsvæsenet har et SOR-nummer. Du kan søge efter sit SOR-nr., hvis du er på Sundhedsdatanettet.

    Søg efter dit SOR-nr.

    Grunden til, at der skal vælges enten et P-nr. eller et SOR-nr., er, at P-nr. eller SOR-nr. identificerer, hvem der er betaler og dermed, til hvem fakturaen skal sendes.

    Hvis du vælger et P-nr. til identifikation af betaleren - og der er tale om en offentlig institution - skal du oplyse følgende i ansøgningsskemaet:

    •  P-nummeret
    • CVR-nummer
    • EAN-nummeret
    • Evt. projektkonto


    Hvis du vælger et P-nr. til identifikation af betaleren - og der er tale om en privat virksomhed - skal du oplyse følgende i ansøgningsskemaet
    :

    • P-nummeret
    • CVR-nummer
    • Evt. projektkonto


    Hvis du vælger et SOR-nr. til identifikation af betaleren, skal du oplyse følgende i ansøgningsskemaet
    :

    • SOR-nummeret
    • EAN-nummere
    • Evt. projektkonto

    OBS: Hvis du som ansøger er i tvivl om de oplysninger, som angives i forbindelse med betaleren, er det vigtigt, at du går tilbage i din egen organisation og får oplysningerne tjekket, inden ansøgningen om data sendes af sted til Forskerservice.