Sundhedsdatastyrelsen.dk bruger cookies for at forbedre brugeroplevelsen på hjemmesiden.  Læs mere om cookies

Oprettelse af brugere

Du skal være oprettet som bruger for at kunne arbejde med data på Forskermaskinen. For at du kan blive oprettet som bruger skal du godkendes af en autorisationsansvarlig, og der skal udstedes et personligt brugernavn og password fra Forskerservice.

Kontakt

Forskerservice Mandag til fredag:  9.30 - 12.00 E: forskerservice@sundhedsdata.dk T: 3268 5116

Bruger på Forskermaskinen

Du skal være oprettet som bruger for at kunne arbejde på Forskermaskinen. At være bruger på Forskermaskinen forudsætter, at en autorisationsansvarlig har godkendt at du må arbejde under vedkommendes autorisation. Du kan både arbejde under din egen afdelings autorisation eller du kan arbejde under en samarbejdspartners eksterne autorisation. I begge tilfælde gælder det, at du skal have en digital medarbejdersignatur udstedt fra den autoriserede institution.

Brugeraftale

For at blive oprettet som bruger under en autorisation skal der indgås en brugeraftale, som skal underskrives af dig som bruger, den autorisationsansvarlige og Forskerservice. Brugeraftalen fremsendes af Forskerservice. Indgåelse af brugeraftalen betyder, at den autorisationsansvarlige har givet tilladelse til, at du må arbejde på alle projekter under vedkommendes autorisation. En brugeraftale kan indgås, allerede inden I søger om at få oprettet et projekt.

Se Brugeraftalen (PDF)

Hvis du skal arbejde under en samarbejdspartners eksterne autorisation, vil der blive indgået en brugerprojektaftale. Det vil sige, at der indgås en brugeraftale pr. projekt du skal arbejde på. Hvis den autorisationsansvarlige ønsker at begrænse en eller flere brugeres mulighed for at hjemsende resultater fra Forskermaskinen, skal den autorisationsansvarlige skrive dette i en mail til Forskerservice. Så sørger vi for, at lukke deres mulighed for at hjemsende filer via mailfunktionen.

I bilag 1 i nedenstående vejledning om autorisation kan du se, hvilke oplysninger vi skal bruge om dig, for at vi kan oprette dig som bruger. Oplysningerne sendes til forskerservice@sundhedsdata.dk.

Se vejledning til autorisationsansøgning (PDF)

Se skabelon til autorisationsansøgning (Word)

Brugeroprettelse

Har du indgået en brugeraftale, kan du blive oprettet som bruger allerede inden I har ansøgt om et projekt på Forskermaskinen. Arbejder du under en ekstern autorisationsansvarlig, kan du først blive oprettet i forbindelse med et konkret projekt.

Adgangen til Forskermaskinen bliver reguleret af NemID. For at blive oprettet som bruger skal du derfor have en digital medarbejdersignatur (NemID). Det er den autoriserede institution, som du er bruger under, der skal sørge for, at du får en digital medarbejdersignatur.

Har du ikke allerede en digital medarbejdersignatur, kan du få hjælp på nemid.nu

Herefter skal du oprettes i Sundheds- og Ældreministeriets Elektroniske Brugerstyringssystem (SEB).

Sådan anmoder du om at blive oprettet i SEB (PDF)

I forbindelse med brugeroprettelsen på Forskermaskinen modtager du fra Forskerservice en ’brugeridentitet’ bestående af et brugernavn og et password. Brugernavn og password skal anvendes sammen med den digitale medarbejdersignatur for at få adgang til Forskermaskinen. Brugeridentiteten er personlig og må ikke deles med andre.