Autorisationsmappe

Det autoriserede miljø har mulighed for at få adgang til en autorisationsmappe på Forskermaskinen.

Kontakt

Forskerservice

Mandag til fredag: 9.30-12

E: forskerservice@sundhedsdata.dk T: 3218 3900

Hvad er en autorisationsmappe?

En autorisationsmappe er en mappe, der kan tilgås af alle autorisationens brugere, uanset hvilke projekter den enkelte bruger har adgang til. Autorisationsmappen må anvendes til at versionsstyre og dele programkode, rapportskabeloner og tilsvarende standardmateriale på tværs af projekter under autorisationen på Forskermaskinen.

Der må ikke placeres personoplysninger i autorisationsmappen. Deling og anvendelse af personoplysninger via autorisationsmappen er et brud på datafortroligheden.

I autorisationsmappen er der mulighed for at oprette et repository med værktøjet TortoiseSVN til versionsstyring.

Vilkår for anvendelse af autorisationsmappe

Nedenstående vilkår er gældende for anvendelse af autorisationsmappen på Forskermaskinen.

  • Autorisationsmappen oprettes efter henvendelse fra autorisationsansvarlig.
  • Autorisationsmappen må alene anvendes til versionsstyring og deling af programkode, rapportskabeloner og tilsvarende standardmateriale. Der må ikke placeres personoplysninger i eller deles personoplysninger via autorisationsmappen.
  • Autorisationsmappen indeholder ikke personoplysninger og er dermed ikke omfattet af databehandleraftalen mellem Forskerservice og de(n) dataansvarlige institution(er), som de konkrete projekter under autorisationen er tilknyttet.
  • Autorisationsmappens indhold tilhører det autoriserede miljø. Autorisationsmappens indhold kan ikke flyttes til et andet autoriseret miljø.
  • Alle autorisationens brugere har som standard læserettighed til autorisationsmappen. 
  • En bruger kan få skriverettighed til autorisationsmappen efter anmodning fra autorisationsansvarlig.
  • Deling og anvendelse af personoplysninger via autorisationsmappen er et brud på datafortroligheden.

Sådan anmoder du om en autorisationsmappe

Autorisationsansvarlig skal oprette en henvendelse til Forskerservice gennem vores henvendelsesformular. I formularen skal autorisationsansvarlig oplyse FABID og vælge kategorien ’Andet’. I feltet opgavebeskrivelse skal autorisationsansvarlig beskrive ønsket og oplyse, hvilke brugere der skal have skriverettighed til autorisationsmappen. 

Se mere om henvendelsesformularen