Ny type data om dødsårsager
Dødsårsagsregisteret gør nu oplysninger om indtagelse af medicin tilgængelige for forskning.
Data om dødsårsager er hyppigt anvendt i forskning og blandt de data, der oftest søges om hos Forskerservice. Nu er det også muligt som forsker at søge om oplysninger om indtagelse af medicin i forbindelse med dødsfald.
Data om indtagelse af medicin kommer fra dødsattesten, hvor lægen kan angive en eller flere typer medicin. Oplysningerne om indtagelse af medicin er altså ikke i sig selv dødsårsager, men kan uddybe de angivne dødsårsager. Indtagelse af medicin skal kun angives på dødsattesten, hvis det har en mulig relevans for dødsfaldet. Det kan fx være, når der er tale om forgiftning, misbrug eller bivirkninger.
Oplysninger om medicin er registreret siden 1999 og har indtil nu været tilgængelige for årgangene 1999-2001. Men nu er oplysningerne altså også tilgængelige fra og med 2002.
Data om indtagelse af medicin vil bestå af en eller flere ATC-koder, dvs. koder for indholdsstoffer og virkeområde i medicin.
Fakta om dødsårsagsregisteret:
- Dødsårsagsregisteret dækker aktuelt perioden 1970-2016.
- Der er tilgængelige data for personer, som:
- Døde i Danmark.
- Var registeret med et CPR-nummer.
- Havde adresse i en dansk kommune.
- De vigtigste data er selve dødsårsagerne.
- En person kan være registreret med flere dødsårsager, men kun en dødsårsag bliver defineret som tilgrundliggende. Dødsårsager blev registreret efter ICD-8 klassifikationen til og med 1993. Herefter ICD-10.
- Data stammer i udgangspunktet fra dødsattesterne. Der er derefter en bearbejdning og validering, hvor den tilgrundliggende dødsårsag bestemmes efter internationale regler.