Vejviser til LPR3_F
Hvilke data indberettes til LPR3? Hvordan arbejder jeg med data i LPR3? Og hvor bestiller jeg data fra LPR3? Både for nye og gamle brugere af LPR har overgangen til LPR3_F betydet ændringer. Ved brug af beskrivelserne af indberetning, datamodel og data er du dog godt hjulpet i forhold til at gøre brug af LPR.
Kontakt
De oplysninger, der indberettes til LPR, er grundlæggende beskrevet i indberetningsvejledningen til LPR. Hvis du er i tvivl, om en oplysning indberettes til LPR og hvordan, så er det i indberetningsvejledningen, svaret findes. Du finder indberetningsvejledningen til LPR3 på Sundhedsdatastyrelsens hjemmeside.
Men indberetningsvejledningen giver ikke svar på, hvordan man arbejder med data. Her kan du orientere dig mod ’Vejledning til LPR3_F’. Det er her, du kan finde oplysninger om, hvordan datamodellen er bygget op, og hvordan data kobles. Du kan fx finde svar på, hvad en procedure kan kobles til, inspiration til hvordan en tidligere planlagt ambulant kontakt kan defineres i LPR3, samt hvor du finder oplysninger om ventetider og pakkeforløb. Du finder vejledning til LPR3_F via oversigten til registre og dokumentation på Forskerservice hjemmeside.
Når du har afgjort, hvilke data du har behov for til dit projekt, kan de bestilles via bestillingsarket, som giver et samlet overblik over de data, som Forskerservice kan levere. Ofte vil det være en fordel at benytte vejledningen til LPR3_F, når bestillingsarket skal udfyldes. Bestillingsarket findes også på Forskerservices hjemmeside.
Indberetningsvejledningen til LPR3
Vejledning til LPR3_F via oversigten til registre og dokumentation (PDF)
Bestillingsarket med oversigt over data