Sundhedsdatastyrelsen.dk bruger cookies for at forbedre brugeroplevelsen på hjemmesiden.  Læs mere om cookies

Leveringstid Forskerservice Klassisk og Forskermaskinen

Har du søgt om data via Forskerservice vil din ansøgning som udgangspunkt blive behandlet inden for 30 hverdage. Behandlingstiden vil dog afhænge af, om ansøgningen er fyldestgørende.

Kontakt

Forskerservice Mandag til fredag:  9.30 - 12.00 E: forskerservice@sundhedsdata.dk T: 3268 5116

I Forskerservice bestræber vi os altid på, at levere en god og fair service for alle forskere. Derfor behandler vi alle indsendte ansøgninger i den rækkefølge, de kommer ind.

Uanset om du søger om data via Forskerservice Klassisk eller Forskermaskinen, er det vores målsætning at levere data inden for 30 arbejdsdage.

Hvad er en arbejdsdag?

Arbejdsdage måles som den tid vi i Forskerservice reelt kan arbejde med ansøgningen.

 Weekender og helligdage tæller ikke med som arbejdsdage. Det samme gælder også den tid, som vi venter på dokumentation eller svar fra ansøgere på opklarende spørgsmål.

Hvornår kan jeg forvente at få data?

Hvor lang tid der går, fra du ansøger om data til du modtager dem, afhænger bl.a. af om din ansøgning rummer den nødvendige tilladelse fra Datatilsynet og at din projektbeskrivelse og udtræksbeskrivelse er i orden.

Hvis ansøgningen vurderes i orden, vil leveringstiden typisk være 4-6 uger. Som beskrevet ovenfor er dette desværre væsentligt forlænget i øjeblikket på grund af travlhed i Forskerservice.

Se hvordan du søger om adgang
Få hjælp til din ansøgning