Nye chefer i Sundhedsdatastyrelsen
Sundhedsdatastyrelsen har ansat to nye afdelingschefer.
Pernille Rosling tiltræder stillingen som afdelingschef for DRG og Finansiering den 1. februar 2017.
Pernille Rosling er 44 år og kommer fra en stilling som administrationschef for Psykiatrien i Region Hovedstaden.
Pernille Rosling har tidligere været ansat i Sundhedsministeriet og Enheden for Sundhedsøkonomi i Sundhedsstyrelsen.
Kunder og Systemforvaltning
Jørn Lodahl tiltræder stillingen som afdelingschef for Kunder og Systemforvaltning den 15. december 2016.
Jørn Lodahl er 48 år og kommer senest fra en stilling i CSC med ansvar for ’business products’ og ’deliveries’ til sundhedssektoren.
Tidligere har Jørn Lodahl bl.a. været it-chef i Region Midt.