Lokalisering vil altid være en lokal ledelsesmæssig beslutning
Det er en misforståelse, at Sundhedsdatastyrelsen skulle anbefale at spore medarbejdere i sundhedsvæsenet. Referencearkitektur forklarer, hvordan det teknisk kan lade sig gøre, og hvad man bør være opmærksom på.
Sundhedsdatastyrelsen har netop haft sit udkast til en national referencearkitektur for lokalisering og emneidentifikation i høring og er ved at gennemgå de mange høringssvar.
Arkitekturen er et udkast til en teknisk model til at opsamle data, og i langt de fleste tilfælde er det forventningen, at referencearkitekturen vil blive benyttet ved opsamling af data om ting (fx senge, apparatur, implantater e.l.) på sygehusene.
"I den forbindelse har nogle misforstået vores udkast, som om vi anbefaler at spore medarbejdere, og den fortolkning til jeg gerne rydde af banen med det samme. Det er ikke tilfældet. Vi er i Sundhedsdatastyrelsen kommet med et udkast til teknikken bag, hvor vi forklarer, hvordan det kan lade sig gøre at opsamle data om, hvor udstyr eller personer befinder sig. Det vil altid være en lokal ledelsesmæssig beslutning om og hvordan, man vil bruge teknologiske muligheder for at finde frem til udstyr, ansatte, patienter," siger direktør i Sundhedsdatastyrelsen, Lisbeth Nielsen.
Overholdelse af loven
I udkastet til referencearkitekturen understreges det samtidig, at der er en række forhold, man skal være særligt opmærksom på, hvis man påtænker at indføre sporing – eller lokalisering – af personer, bl.a. persondataloven, håndtering af samtykke, oplysningspligt, arbejdsretlige regler mm..
Sundhedsdatastyrelsen forventer at udgive den endelige version af referencearkitekturen senere på året.
Se udkastet til referencearkitekturen samt høringssvar på Høringsportalen