I 2017 var der 42.779 nye kræfttilfælde i Danmark, hvilket nogenlunde svarer til antallet af kræfttilfælde (incidensen) i 2016, hvor der er registreret 42.574 tilfælde ved udgivelsen af 2017 publikationen.
Hvis man i beregningen tager højde for køns- og aldersfordelingen i befolkningen, ses der imidlertid et fald i det, man kalder den køns- og aldersstandardiserede incidensrate på 1,6 procent (incidensraten er antallet af nye tilfælde pr. 100.000 (mænd eller kvinder) aldersstandardiseret til den danske befolkningssammensætning i 2000. Ved aldersstandardisering tages således hensyn til befolkningens aldersmæssige udvikling ved sammenligning af nye diagnosticerede tilfælde over årene).
- Faldet er udtryk for, at befolkningen bliver ældre og lever længere med kræftsygdommen. Selvom et liv med kræft utvivlsomt kan rumme udfordringer, er der trods alt noget positivt i, at sygdommen ikke nødvendigvis er noget, man dør af, siger direktør i Sundhedsdatastyrelsen Lisbeth Nielsen om tallene.
- Udviklingen hænger sammen med, at med den seneste kræftplan er der kommet øget politisk og fagligt fokus på rehabilitering af kræftpatienter, så de kan få et bedre liv med kræft.
I 2017 var den aldersstandardiserede incidensrate for mænd 695 og for kvinder 585 pr. 100.000 personer (Se figur 1). Det ser således ud til, at den aldersstandardiserede kræftforekomst siden 2014 har vist en let faldende tendens.
Kræft i bryst og prostata
Brystkræft er den hyppigste kræftform hos kvinder. Antallet af nye diagnosticerede tilfælde blandt kvinder ligger stabilt på 4.872 tilfælde i 2017 mod 4.860 i 2016.
Tallene for brystkræft tyder på, at niveauet for incidensraten af brystkræft stadig ligger på et niveau, der er 5 til 7 pct. højere end niveauet i årene op til 2007, hvor screeningsprogrammet for brystkræft blev etableret.
Fra 2016 til 2017 faldt antallet af nye tilfælde af prostatakræft med 191 fra 4.553 til 4.362, svarende til omkring 4 pct. Befolkningssammensætningen taget i betragtning svarer dette til et fald i incidensraten på 5,7 pct. De sidste års variation, kan være udtryk for, at incidensen har fundet et stabilt niveau efter en markant stigning i 2008 og 2009 efterfulgt af et fald i 2010 og 2011, hvor hyppigheden af PSA tests faldt som følge af danske urologers anbefaling om alene at anbefale PSA tests til mænd med symptomer eller arvelig disposition for prostatakræft.
Lungekræft
Lungekræft er den næst-hyppigste kræftsygdom målt i antal nye tilfælde hos kvinder og tredje hyppigste hos mænd. Der ses en mindre stigning for begge køn i antallet af nye tilfælde for lungekræft fra 2016 til 2017. For mænd stiger det absolutte antal fra 2.357 i 2016 til 2.402 i 2017, og incidensraten falder med 0,4 pct. For kvinder stiger det absolutte antal fra 2.374 i 2016 til 2.378 i 2017 og incidensraten falder med 2,2 pct.
Udviklingen mod en større ensartethed i mænds og kvinders rygevaner gennem de sidste 30 år må formodes, at være en væsentlig årsag til den observerede mindre forskel mellem incidens af lungekræft hos de to køn.
Stadig flere personer lever med kræft
I alt 323.649 personer, heraf 145.540 mænd og 179.109 kvinder, der er diagnosticeret med en eller flere kræftsygdomme, og som er blevet anmeldt til Cancerregisteret i tidligere år, var i live pr. 31. december 2017, i forhold til 2016 hvor der var i alt 313.378 personer i live med kræft, hvilket betyder, at en stadig stigende del af danskere lever med kræftsygdomme og ikke dør af dem.
Stigningen på i alt 11.271 svarer til 3,6 pct. Dette skyldes til dels, at der over årene har været en stigning i antallet af diagnosticerede kræfttilfælde, men i høj grad også, at overlevelsen for en række kræftsygdomme gradvist er blevet forbedret.
Læs mere i Cancerregisterets årsrapport for 2017 'Nye kræfttilfælde i Danmark'
