Sundhedsdatastyrelsen.dk bruger cookies for at forbedre brugeroplevelsen på hjemmesiden.  Læs mere om cookies

17.04.2018

Mange borgere, der får en psykisk lidelse, mister tilknytningen til arbejdsmarkedet året før diagnosen stilles

En ny analyse fra Sundhedsdatastyrelsen ser nærmere på de danskere, der for første gang får konstateret en psykisk lidelse i det psykiatriske hospitalsvæsen. Tallene viser bl.a., at blandt børn og unge er ADHD og angst hyppigst og omfatter tre ud af ti. For voksne er angst den hyppigste diagnose og omfatter fire ud af ti.

Kontakt

Alexander Gross Karlsson E: algk@sundhedsdata.dk

Sundhedsdatastyrelsen har i en ny analyse belyst gruppen af danskere, der for første gang får konstateret en psykisk lidelse på et psykiatrisk hospital. Her viser det sig blandt andet, at lidt over halvdelen er kvinder og knap en tredjedel er 18 år eller derunder.

For voksne er den hyppigste diagnose angst, og for børn er det mest ADHD, men også angst står for en stor del af de konstaterede psykiske lidelser.

Analysen ser også på patientens vej ind i psykiatrien, ved at belyse kontakten med det øvrige sundhedsvæsen fra fem år før til to år efter diagnosen stilles. Fem år før diagnosen stilles første gang, har en lidt større andel af borgere med en psykisk lidelse kontakt til det øvrige sundhedsvæsen end den øvrige befolkning.

I månederne omkring diagnosetidspunktet stiger borgernes kontakt til det øvrige sundhedsvæsen. Fx har to ud af tre kontakt til almen praksis i måneden hvor diagnosen stilles, mens hver fjerde har kontakt til det somatiske sygehusvæsen.

Tilknytning til arbejdsmarkedet

Seks år inden diagnosen stilles første gang er borgernes tilknytning til arbejdsmarkedet en smule løsere sammenlignet med hele befolkningen. Tilknytningen svækkes gradvist indtil et år før diagnosen stilles, hvor der ses et stort fald i arbejdsmarkedstilknytningen.

En del formår at genvinde tilknytningen til arbejdsmarkedet, men størstedelen står fortsat uden for arbejdsmarkedet to år efter diagnosen er stillet.

Analysen viser, at der er forskel på tilknytningen til arbejdsmarkedet, når man ser på om borgerens sygdom hører til blandt de lettere eller sværere psykiske lidelser.

Læs mere om analysen og dyk ned i tallene om førstegangsdiagnosticerede i psykiatrien

FAKTA

Analysen har taget udgangspunkt i de førstegangsdiagnosticerede i løbet af 2014. Her blev i alt 36.500 personer registreret for første gang med en psykisk lidelse. Patienter der diagnosticeres i det primære sundhedsvæsen af fx privatpraktiserende psykiatere indgår ikke i populationen. Derudover er borgere, der modtager sociale- og sundhedsrettede indsatser via kommunen, heller ikke omfattet af undersøgelsen.