HPV-vaccine slår igennem: Voksne får oftere kønsvorter end teenagere
Siden 2009 har andelen af unge, der behandles for kønsvorter – også kaldet kondylomer – været stærkt faldende. Hvor det i 2009 var de unge, der oftest havde kønssygdommen, er det i 2018 de midaldrende.
Kontakt
Antallet af behandlede for kønssygdommen kondylomer i 2018 er det laveste siden 2009, hvor vaccination mod HPV blev indført. Antallet af personer er halveret i perioden. Det viser den nyeste opgørelse fra Sundhedsdatastyrelsen.
Kondylomer er en seksuelt overført sygdom, der skyldes en infektion med humant papillomavirus (HPV). HPV-vaccinen, der blev indført for at forebygge livmoderhalskræft, kan derfor også virke forebyggende mod kondylomer. I 2009 blev HPV-vaccinen en del af det danske børnevaccinationsprogram til piger på 12-14 år, så unge kvinder op til starten af 20’erne i dag i vidt omfang er dækket af vaccinen. Det er da også netop unge i aldersgruppen 15-19 år, der har den laveste andel behandlede for kondylomer i 2018.
Generelt er det i den yngste gruppe (15-29 år), at det mest markante fald kan spores. Der har dog også været et fald i aldersgrupperne op til 30-34 år, mens der for ældre aldersgrupper ikke ses et fald. Den højeste andel behandlede personer i 2018 findes i aldersgruppen 30-34 år.
HPV og kondylomer – hvad er op og ned?
HPV dækker over en lang række virustyper, hvoraf nogle kan give celleforandringer, der kan føre til fx livmoderhalskræft, mens fortrinsvis to af typerne kan give kondylomer. Kondylomer kaldes også kønsvorter og viser sig som genitale og anale vorter. De kan forsvinde af sig selv, men hos nogle kan infektionen være svær at behandle, og nogle får gentagne udbrud.
På baggrund af data fra de nationale sundhedsregistre udarbejder Sundhedsdatastyrelsen hvert år en opgørelse, der viser antallet af personer, der behandles for kondylomer. Opgørelsen dækker personer, der enten er diagnosticeret med kondylomer og/eller har indløst en recept på et lægemiddel mod kondylomer.