Ved mistanke om kræft: 88 procent kommer i pakkeforløb

Sundhedsdatastyrelsen har i den nyeste analyse kigget nærmere på pakkeforløb for de organspecifikke kræftområder – det er fx tyk- og endetarmskræft, lungekræft eller brystkræft.

Analysen viser, at mens det i 2013 var 84,1 procent af nye kræfttilfælde, der blev udredt og behandlet i pakkeforløb, gjaldt det knap 88 procent i 2018. Det vil sige, at ud af knap 35.000 nye kræfttilfælde blev over 30.000 udredt og behandlet i pakkeforløb for organspecifikke kræftområder i 2018.

Pakkeforløbene blev indført i 2008 for at give kræftpatienter den bedst mulige udredning og behandling. Et pakkeforløb sættes i gang, når der er begrundet mistanke om kræft, og det betyder, at man som patient bliver undersøgt og behandlet i et ensartet og fagligt gennemtænkt forløb uden unødig ventetid. Det er alene inden for specifikke kræftområder, der er udarbejdet et pakkeforløb.

Forskelle på kræfttyper

For langt de fleste organspecifikke kræfttyper er andelen, der kommer i pakkeforløb, steget siden 2013. For prostatakræft er det steget mest markant, da det var 83 procent i 2013, mens det var steget til 91 procent i 2018.

Den kræftform, hvor flest henvises til pakkeforløb, er brystkræft – her kommer knap 98 procent i pakkeforløb. Den kræftform, hvor færrest henvises til pakkeforløb er lymfeknudekæft, hvor andelen er faldet fra 69 procent i 2013 til knap 67 procent i 2018.

Samtidig med at andelen af patienter, der kommer i pakkeforløb, er steget, har der været et stigende antal nye kræfttilfælde inden for de medtagne specifikke kræftområder, som der er lavet pakkeforløb for. I 2013 var der lidt over 32.000 nye organspecifikke kræfttilfælde, og i 2018 var tallet steget til cirka 35.000 nye tilfælde.

Bemærk, at det ikke er realistisk at forvente, at alle nye organspecifikke kræfttilfælde i denne analyse er blevet henvist til pakkeforløb. Dels fordi der i analysen kun er medtaget dem, der henvises inden for en afgrænset tidsperiode før og efter datoen for kræftdiagnosen i Cancerregisteret – det vil sige, at der kan være personer, der er kommet i kræftpakkeforløb på et andet tidspunkt. Dels fordi registeret medtager alle nye kræfttilfælde for hver borger, uanset om man har været i kontakt med sygehus – det vil sige, at der kan være personer, der endnu ikke har været på sygehuset og derfor ikke er blevet henvist til pakkeforløb endnu.

Sundhedsdatastyrelsens analyse er baseret på tal, der er trukket i juli 2019, og kan derfor være forskellig fra Cancerregisterets opgørelser, da de er baseret på tal fra sidst i november måned.

Læs den samlede analyse samt analyser for de specifikke kræfttyper