Sundhedsdatastyrelsen.dk bruger cookies for at forbedre brugeroplevelsen på hjemmesiden.  Læs mere om cookies

27.02.2020

Omlægning af kronikerindsatsen ikke helt i mål

Kronikere skal i højere grad ses i almen praksis frem for på hospitalet. Sundhedsdatastyrelsens nye analyser viser, at selvom ordningen er godt i gang, er den ikke indført for alle borgere med KOL og type 2-diabetes.

I januar 2018 blev der indført et såkaldt kronikerhonorar til læger i almen praksis i forbindelse med overenskomsten mellem regioner og praktiserende læger. Ifølge overenskomsten skal de alment praktiserende læger med få undtagelser overføre alle tilmeldte patienter, som er diagnosticeret med type 2-diabetes og KOL, til ordningen. Målet er, at borgere med kroniske sygdomme som udgangspunkt skal følges og behandles af deres praktiserende læge i stedet for på hospitalet.

Men hvordan går det egentlig med de praktiserende lægers opfølgning på borgere med kroniske sygdomme? Det har Sundhedsdatastyrelsen sat fokus på i tre analyser, der belyser forskellige aspekter af behandlingen af borgere med kroniske sygdomme hos de alment praktiserende læger.

Stigning i afregning af kronikerhonorar

Foreløbige tal viser, at brugen af kronikerhonorar er stigende. I 2019 blev der afregnet kronikerhonorar for halvdelen af patienterne med type 2-diabetes og/eller KOL. I 2018 var det kun en tredjedel.

Kronikerhonoraret ændrer ikke væsentligt ved, hvor ofte borgere med KOL og type 2-diabetes kommer hos egen praktiserende læge. Derimod er antallet af hospitalsbesøg markant forskelligt. Borgere med en eller begge kroniske sygdomme, hvor der afregnes kronikerhonorar, har i gennemsnit lidt mere end fem hospitalsbesøg, mens borgere med KOL og/eller type 2-diabetes, hvor der ikke afregnes kronikerhonorar i gennemsnit har otte hospitalsbesøg.

Der er stor forskel på, hvor meget de praktiserende læger gør brug af kronikerhonoraret. I de praksisser, der topper, afregnes der kronikerhonorar for 51 procent af borgere med type 2-diabetes og/eller KOL, mens der i de praksisser, der ligger i bunden, kun afregnes for seks procent. 

Sygdomsopfølgning for borgere med type 2-diabetes

Almen praksis spiller en betydelig rolle i opsporing, behandling og opfølgning i forhold til borgere med type 2-diabetes. Borgere skal som minimum tilbydes en årskontrol, hvor sygdommen vurderes på baggrund af målinger af langtidsblodsukker, blodtryk m.m.

I 2018 fik 62 procent af borgerne med type 2-diabetes sygdomsopfølgning hos egen læge mod 53 procent i 2014. 
På tværs af de almen praktiserende læger er der forskel på, hvor mange borgere, der får sygdomsopfølgning. Hos den tiendedel, hvor færrest får sygdomsopfølgning, er det ca. halvdelen eller mindre. Blandt den tiendedel, hvor flest får opfølgning hos egen læge, omfatter det godt 90 procent af patienterne.

Kun halvdelen af borgerne med KOL får foretaget en lungefunktionsmåling

Ifølge Dansk Selskab for Almen Medicins kliniske retningslinjer og Sundhedsstyrelsens anbefalinger bør alle borgere med KOL få foretaget en årlig lungefunktionsmåling.

I 2018 blev kun halvdelen af borgere med KOL testet.

Blandt de praktiserende læger er der forskel på, hvor stor en andel af de tilknyttede borgere med KOL, der får en lungefunktionsmåling. Hos den tiendedel af lægerne, hvor færrest blev testet i 2018, var det mindre end 33 procent. Hos den tiendedel, hvor flest blev testet, var det mere end 64 procent.

De tre analyser, som Sundhedsdatastyrelsen har udarbejdet, er:

  • Kronikerhonorar for borgere med type 2-diabetes og KOL, 2014-2018
  • Sygdomsopfølgning for borgere med type 2-diabetes, 2014-2018
  • Lungefunktionsmålinger for borgere med KOL, 2014-2018

Du kan finde de tre analyser her