Sundhedsdatastyrelsens bidrag til bekæmpelse af COVID-19

På fjerde uge arbejder Sundhedsdatastyrelsens medarbejdere hjemmefra. Det er ikke kun kontoromgivelserne, der er ændret for de enkelte. Det er mange af arbejdsopgaverne også. Ud over at passe de sædvanlige opgaver bliver styrelsens medarbejdere i stigende grad involveret i arbejdet med at bekæmpe COVID-19. Bl.a. ved at indsamle og viderebringe sundhedsdata om de indlagte patienter, der er syge af coronavirus.

For i takt med at flere mennesker er blevet indlagt med alvorlige symptomer som følge af COVID-19, er ønsket om kunne kortlægge og følge sygdommen statistisk steget. Håbet er, at sundhedsdata rummer nøglen til bedre og mere effektiv behandling af de patienter, der ender i intensivafdelingernes respiratorer.

Da Sundhedsdatastyrelsens registre normalt er oprettet med henblik på at give et retrospektivt overblik over danskernes sundhed og ikke det her-og-nu-billede, der efterlyses i denne krise, kræver det en del programmering og nye kilder, for at vi kan imødekomme ønskerne om dag-til-dag-dataindsamling og -leverancer.

Datateknisk

En del fagmedarbejdere arbejder derfor i disse uger med at dataunderstøtte arbejdet med COVID-19 i tæt samarbejde med regionerne, Sundhedsstyrelsen, Statens Serum Institut og Sundhedsministeriet. Det sker bl.a. ved at implementere en ny særskilt indberetning af patienter indlagt med COVID-19 to gange i døgnet. De tal bruges til de jævnlige offentliggørelser af tal, som Sundhedsstyrelsen og Statens Serum Institut står for. Derudover leverer Sundhedsdatastyrelsen tal til opgørelser over den daglige kapacitet til COVID-19-patienter på landets sygehuse.

Indtil nu foregår alle disse dataleverancer manuelt. Sideløbende knokler fagmedarbejdere med at gøre indberetningssystemet automatiseret. Det er blandt andet Mikkel Wermer Steen, datamanager, der sidder med den opgave.

- Vi gik i gang for to uger siden med at udvikle en ny teknisk løsning, der samler alle relevante indkomne data om patienter med COVID-19, og vi er allerede nået langt. Fagfolk i sundhedsvæsenet og i vores søsterstyrelser har hårdt brug for, at disse data kan deles hurtigt. Som datamanager er det en stor tilfredsstillelse at være med til at bane vejen for, at vi kan bringe sundhedsdata i anvendelse på en ny måde midt i en krisesituation – også selv om det har krævet, at vi arbejder i noget nær døgndrift, fortæller han.

Juraen skal på plads

Sundhedsdatastyrelsens to hovedområder er at indsamle og levere sundhedsdata samt at udvikle og drifte forskellige it-løsninger til sundhedsvæsenet og sundhedsmyndighederne. Det er en styrke, men også en udfordring lige nu.

Danmark har en stram lovgivning omkring deling af danskernes sundhedsdata. Den skal være med til at sikre, at personhenførbare data ikke bliver misbrugt. Det nuværende behov for sundhedsdata, hvor fx borgere gerne vil melde ind med deres observationer, og hvor epidemiologer gerne vil følge danskernes færden tæt, baner vejen for nye måder at bruge data på, men udfordrer også juridisk. Derfor har styrelsens jurister travlt med at sikre, at alle de nye initiativer og tiltag, der sker i forbindelse med COVID-19, foregår inden for lovens rammer – også selv om vi står midt i en krise, hvor tingene skal ske hurtigt.

- Vi skal sørge for, at alle vores samarbejdspartnere har de data, de skal bruge, og at det sker på det rigtige lovgrundlag, og at data videregives til formål, der er inden for lovens rammer. Det arbejde laver vi sådan set også uden for krisetid, men lige nu sker det i et helt enormt tempo, samtidig med at der sker en del innovation i måden at indsamle og udveksle data på, fortæller Sigrun Gyrtrup, teamleder i Juridisk Team.

Kriser viser nye veje

Det er i kriser, at gode løsninger udarbejdes. Alle er på tæerne, og alle gør sig ekstra umage. Det åbner for nye tiltag, der måske kan tages med ind på den anden side af denne pandemi.

- Der bliver arbejdet på højtryk, og alle medarbejderne i Sundhedsdatastyrelsen og alle dem, vi samarbejder med, har ét mål for øje. Nemlig at finde løsninger på de udfordringer, coronakrisen giver os. Og hvem ved, måske finder vi løsninger, der også kan bruges i fremtiden? Det håber jeg, siger Lisbeth Nielsen, direktør for Sundhedsdatastyrelsen.

Samtidig understreger hun, at de nye løsninger ikke sker på bekostning af de traditionelle registreringer, som Sundhedsdatastyrelsen står for.

- De informationer, vi får ind fra den midlertidige overvågning af patienter med COVID-19, indberettes også dagligt til Landspatientregisteret. De vil derfor også være tilgængelige til fremtidig forskning, analyse og opfølgning, fortæller Lisbeth Nielsen.