Sundhedsdatastyrelsen.dk bruger cookies for at forbedre brugeroplevelsen på hjemmesiden.  Læs mere om cookies

30.09.2020

Unikke danske registre gør os klogere på sundhed

Må man stadig prale af de danske sundhedsdata? Det kan man ifølge Sundhedsdatastyrelsens direktør roligt gøre, og der har aldrig været så meget brug for pålidelige data som nu.

Denne video kommer fra vores YouTube-kanal. Vær opmærksom på, at YouTube sætter en eller flere cookies, når du afspiller video. Læs mere om cookies

Vi har hørt det før: ’De danske sundhedsregistre er noget helt særligt’ og ’Vi har nogle af verdens bedste sundhedsdata i Danmark’. Men passer det virkelig, og er vi ikke blevet indhentet af andre lande i takt med, at digitaliseringen har bredt sig?

- Det er stadigvæk rigtigt, mener Sundhedsdatastyrelsens direktør, Lisbeth Nielsen. Data er indsamlet over mange år, så vi har mulighed for at gå rigtig langt tilbage, når vi vil kigge på udviklingen i sygdomme og behandling af dem. I Danmark kan vi koble data fra forskellige registre, fordi vi har CPR-numrene. Fx giver det mulighed for at undersøge arvelighed, fordi man kan se, hvem der er i familie med hinanden.

- Vores offentlige sundhedsvæsen betyder også, at vi har data om alle danskere igennem hele livet, uafhængigt af om man som borger har flyttet rundt i landet. Vi har derfor helt unikke muligheder for at undersøge sammenhænge, der ikke kan undersøges i andre lande.

I forbindelse med coronaepidemien er der mere end nogensinde brug for viden om sundhed, der er til at stole på. Vi skal vide meget mere om, hvordan sygdommen spredes, hvem det rammer, hvordan vi bedst behandler den, og hvilke senfølger der kan være, og det kræver gode data. Men alle andre lande ser jo også ud til at kunne følge med i coronaepidemien, og vi kan dagligt i nyhedsmedierne følge med i smitteudviklingen i hele verden. Så hvad er det, der gør, at danske sundhedsdata er særligt gode?

- Danske data er i særklasse pålidelige. Det skyldes, at vi samler data ind fra alle patienter, på alle hospitaler og lægeklinikker, og efter samme standarder og definitioner. Det betyder, at der ikke er skævheder eller huller ift. køn, alder og geografi, og at data ikke er baseret på fortolkning, men at vi mener det samme, når der registreres. Det er kun få andre lande, hvor det i så høj grad er tilfældet, fortæller Lisbeth Nielsen.

Over 30 nationale sundhedsregistre

Sundhedsdata samles i sundhedsregistre, der handler om alt fra sygdomme og behandlinger til økonomi og ansatte i sundhedsvæsenet. De kaldes nationale sundhedsregistre, og dem har Sundhedsdatastyrelsen ansvaret for.

Der er en grund til, at hvert enkelt register er blevet oprettet. Det kan fx handle om, at der er brug for at kunne holde øje med en bestemt udvikling eller effekten af behandling.

Landspatientregisteret er det største register, der indeholder alle informationer om undersøgelser og behandlinger på de danske hospitaler i mere end 40 år. I Lægemiddelstatistikregisteret registreres det, hver gang der bliver solgt medicin i Danmark. Og i Cancerregisteret, der oprindeligt blev oprettet af Kræftens Bekæmpelse helt tilbage i 1942, registreres alle nye kræfttilfælde, mens Børnedatabasen blandt andet indeholder data om børns højde og vægt.

Læs mere om de mange registre på Sundhedsdatastyrelsens hjemmeside:

Sundhedsdatastyrelsens registre

Fem film om sundhedsdata

Filmen ’Sådan bruges data fra sundhedsregistrene’, er en del af Sundhedsdatastyrelsens oplysningskampagne, der skal give indblik i, hvad danskernes sundhedsdata bliver brugt til. Kampagnen er bygget op om fem korte animationsfilm og vil køre hele september måned, bl.a. på sundhed.dk og hospitalernes og de praktiserende lægers infoskærme.

Læs mere om sundhedsdata på Sundhedsdatastyrelsens hjemmeside:

Sundhedsdata.dk/dinedata