28.05.2021

Test- og vaccinationshjemmesider midlertidigt lukket natten til mandag

På grund af en teknisk opdatering vil hjemmesiderne coronaprover.dk og vacciner.dk være utilgængelige i otte timer søndag nat.

Fra søndag den 30. maj kl. 22 til mandag den 31. maj kl. 6 er hjemmesiderne coronaprover.dk og vacciner.dk lukket på grund af en teknisk opdatering af de bagvedliggende systemer. Hjemmesiderne bruges til bestilling af tid til henholdsvis test for COVID-19 og vaccination mod COVID-19.

Begge sider forventes at være oppe at køre igen mandag morgen.