Uændret brug af antipsykotisk medicin til ældre med demens

Hver femte ældre borger med demens fik antipsykotisk medicin i 2022. Det er samme niveau som i 2016. Det viser en ny rapport fra Sundhedsdatastyrelsen.

Et af de nationale mål for demensområdet er, at brugen af antipsykotisk medicin skal reduceres med 50% inden udgangen af 2025.

”Der ses ikke en nedgang i omfanget af brugen, men vi kan se, at færre er i langvarig behandling,” siger afdelingschef Mette Keis Jepsen.

I 2015 var det 67 pct. af de demente over 65 år, som fik antipsykotisk medicin i mere end 12 måneder. I 2021 var det faldet til 58 pct.

Det har i en årrække været et mål at nedbringe brugen af antipsykotisk medicin til borgere med demens, og der har været iværksat en række initiativer på området, bl.a. inden for pleje og lægefaglige indsatser. Effekterne af disse indsatser har endnu ikke medvirket til en reduktion af brugen blandt borgere med demenssygdom i nævneværdig grad. Det vidner om, at det er en kompleks opgave, der skal løses i tæt samarbejde på tværs af sundhedsvæsenets aktører i kommuner, regioner og almen praksis.

"Opfølgning på demensområdet – status for behandling med antipsykotika" (PDF)

Mest udbredt på plejehjem

Brugen af antipsykotisk medicin til borgere med demens er mest udbredt på plejehjem. Her er 27 pct. i behandling med antipsykotisk medicin i 2022, mens det gælder for 14 pct. for af ældre borgere med demens, der bor i egen hjem.

Rapporten viser også, at størstedelen af brugerne af antipsykotisk medicin i 2022 får 2. generations antipsykotisk medicin, som er det anbefalede til et fåtal af personer med demens i særlige situationer. Antipsykotisk medicin har alvorlige bivirkninger, som borgere med demens er særligt sårbare over for, hvorfor det betragtes som sidste udvej i pleje- og behandlingsindsatsen.