47.514 nye kræfttilfælde i 2022
Antallet af nye kræfttilfælde stiger fortsat. Det skyldes, at vi bliver flere ældre. For den enkelte er kræftrisikoen stabil.
Kontakt
Antallet af nye kræfttilfælde var i 2022 det højeste nogensinde - 47.514 danskere fik konstateret kræft. I 2017 var det tilsvarende tal 44.047. Det viser en ny opgørelse fra Sundhedsdatastyrelsen. Det betyder dog ikke, at den enkelte dansker har fået større kræftrisiko.
”I 2022 rundede vi 5,9 millioner danskere. Samtidig bliver vi ældre. Begge dele øger naturligt antallet af kræfttilfælde. Når man tager højde for alder og ser på den enkeltes risiko for at få kræft, så har den været stabil i en årrække,” siger Mette Keis Jepsen, som er afdelingschef i Sundhedsdatastyrelsen.
Der blev - justeret for alder - fundet 646 nye kræfttilfælde per 100.000 indbyggere i Danmark i 2022. I 2017 var det tilsvarende tal 648.
Læs "Nye kræfttilfælde i Danmark 2022" (PDF)
Forskelle i risiko
Risikoen er dog ikke ligeligt fordelt. Justeret for alder var der i 2022 699 nye kræfttilfælde per 100.000 mænd, mens der var 608 per 100.000 kvinder.
Samtidig er der regionale forskelle. Mens der blev opdaget 115 tilfælde af prostatakræft per 100.000 mænd i Region Nordjylland – så var det tilsvarende tal i Region Midtjylland 143 – en forskel på 25%.
En tilsvarende variation ses for brystkræft hos kvinder, mens der blev fundet 128 nye tilfælde per 100.000 kvinder i Region Midtjylland, så var det tilsvarende tal i Region Hovedstaden 160.
Typerne ændrer sig
Mens risikoen for at få kræft overordnet er relativt stabil, så ændrer risikoen for forskellige kræftformer sig over tid. Det gælder for eksempel tyktarmskræft. Fra 2017 til 2022 faldt antallet af nye tilfælde justeret for alder per 100.000 mænd fra 59 til 44 – og tilsvarende fra 48 til 41 for kvinder. Omvendt har der været en stigende udvikling for modermærkekræft.
De fleste kræftsygdomme rammer i overvejende grad ældre personer. Derfor vil udviklingen i befolkningens alderssammensætning have stor indflydelse på antallet af kræfttilfælde. Det gør det vanskeligt at sammenligne kræftrisiko over tid. For at tage højde for det, bruger man aldersstandardiserede incidensrater til at sammenligne.