Sundhedsdatastyrelsen.dk bruger cookies for at forbedre brugeroplevelsen på hjemmesiden.  Læs mere om cookies

Indberetning af beslutning om anvendelse af tvang ved somatisk behandling af varigt inhabile over 15 år

Kontakt

I henhold til lov nr. 655 af 8. juni 2017 kan en læge eller tandlæge, under visse omstændigheder, beslutte at benytte tvang ved somatisk behandling af en person, der er varigt inhabil og over 15 år gammel. Hvis det også besluttes at der ved tvangsbehandlingen benyttes tvangsindgreb (fastholdelse, medicinering og/eller indlæggelse), skal beslutningen herom også indberettes.

Det er den besluttende læges eller tandlæges ansvar at enhver beslutning om sådan tvangsbehandling, samt eventuelle tvangsindgreb, indberettes til Sundhedsdatastyrelsen. Indberetningen skal ske senest den 10. i måneden efter beslutningen er truffet. Det er kun beslutningen om at benytte tvangsbehandling og eventuelle tvangsindgreb, der skal indberettes, ikke selve tvangsbehandlingens udførelse.

Indberetninger fra læger eller tandlæger på sygehuse foretages via registrering i Landspatientregistret (LPR).

Indberetninger fra læger eller tandlæger uden for sygehuse foretages via Sundhedsdatastyrelsens Elektroniske Indberetningssystem (SEI2).

Indberetningspligten for læger og tandlæger på sygehuse trådte i kraft den 1. juli 2018 mens indberetningspligten for alle andre trådte i kraft den 1. januar 2018.

Praktisk om indberetning

I Sundhedsdatastyrelsens Elektroniske Indberetningssystem (SEI2) er der udarbejdet et skema for indberetningen og det kaldes 'Somatisk tvang'. For at kunne indberette via SEI2 er det nødvendigt at blive oprettet som bruger samt at være oprettet i Sundhedsvæsenets Organisationsregister (SOR) og dermed have en SOR-kode.

Relateret indhold