Standardkatalog

Standardkataloget består af to dele:

• Et katalog, der indeholder datastandarder, snitfladestandarder og profiler af rammestandarder
• Et katalog, der indeholder terminologier og klassifikationer – samlet benævnt indholdsmæssige standarder.

Godkendte standarder publiceres i standardkataloget, som også blandt andet indeholder planlagte og frarådede standarder. Sundhedsdatastyrelsen vedligeholder standardkataloget og sikrer, at kataloget opdateres og publiceres kvartalsvis.

Standardkataloget har hjemmel i sundhedsloven og bidrager til udviklingen af sammenhæng i digitalisering af sundhedsvæsenet og dermed til at understøtte et effektivt sundhedsvæsen med optimale behandlingsforløb.

Standardkataloget giver et overblik over, hvilke krav et it-system i sundhedsvæsenet skal leve op til. Målgruppen for standardkataloget er organisationer, som udarbejder kravspecifikationer til it-systemer, indkøbere og leverandører af it-systemer til sundhedssektoren samt ejerne af standarderne.

Rammer for arbejdet

I 2011 har parterne på sundhedsområdet udarbejdet en rapport, som beskriver rammer for arbejdet med referencearkitekturer og standardisering, herunder deres relation til strategier, internationale standarder og it-løsninger på sundhedsområdet. I 2015 blev rapporten suppleret med et tillæg, som uddyber kriterierne for vurdering af standarder og processerne for godkendelse af nye standarder og ændringer i eksisterende standarder.

Inden godkendelse af nationale standarder med en forpligtende anbefalingsgrad iværksættes en offentlig høring. Det rådgivende udvalg for standarder og arkitektur (RUSA) behandler ligeledes forslag til godkendelse af nationale standarder i den første del af Standardkataloget, mens det er UDI, der behandler de indholdsmæssige standarder, ligesom udvalgene behandler forslag til nye versioner af godkendte standarder, inden de optages i standardkataloget.