Baggrund for SOR

I forbindelse med økonomiforhandlingerne for 2015 blev det aftalt, at SOR skal anvendes som det fælles organisationsregister i sundhedsvæsenet, og at det sikres, at alle dele af sundhedsvæsenet bliver afspejlet i SOR.

I første omgang omfattede registeret primært de regionale organisationer, senere kom de kommunale organisationer ind i forbindelse med etablering af Behandlingsstedsregistret og Fælles Medicinkort i kommunerne.

Formålet var:

• at være det fremtidige organisationsregister for sundhedsvæsenet. Der var behov for et register, som kunne afspejle hele sundhedsvæsenet i en fleksibel form, der giver mulighed for at registrere relevante data om sundhedsvæsenet, som det virkelig tager sig ud.
• at erstatte to eksisterende registre – Sygehus-afdelingsklassifikationen (SHAK) og Partnerskabstabellen. Begge registre indeholdt centrale data om sundhedsvæsenets organisation.

Partnerskabstabellen er i dag lukket, og data om lokationsnumre og EDI-kommunikation er blevet integreret i SOR.

Sygehus-afdelingsklassifikationen (SHAK) indeholder data om danske sygehuse og deres afdelingers organisationer samt visse speciallægepraksisser. SHAK indgår i dag som en selvstændig tabel som en del af SOR. Sygehus-afdelingsklassifikationen vil i en overgangsperiode blive vedligeholdt i SOR, men vil inden for et par år blive lukket.

SOR blev optaget i Fællesoffentlig Systemforvaltning af Sundheds IT i 2020. Begrundelsen var, at stabil drift og forvaltning af SOR er en forudsætning for mange øvrige sundheds-it-systemers drift og funktion.

I løbet af 2020-2021 blev alle danske kommuners organisationer udvidet væsentligt i SOR, blandt andet som forberedelse til Et Samlet Patientoverblik, som skal give bedre mulighed for at dele borgernes aftaler i sundhedsvæsenet. Kommunerne har siden efteråret 2021 haft ansvaret for vedligeholdelse af deres del af SOR.