Sundhedsdatastyrelsen.dk bruger cookies for at forbedre brugeroplevelsen på hjemmesiden.  Læs mere om cookies

Løsning for aftaledeling

Den løsning, der bruges i pilotafprøvningen af deling af aftaler er en standardiseret national infrastruktur, som beskrives kort herunder.

Løsnng for aftaleoversigten i NSP
Illustration af løsningen for deling af aftaler

Kontakt

Den fælles løsning for aftaledeling i sundhedsvæsnet er baseret på et dokumentparadigme realiseret ved hjælp af IHE XDS standarden. Dette understøttes af den eksisterende infrastruktur etableret omkring Dokumentdelingsservicen, der allerede er udstillet på den Nationale Serviceplatform (NSP).

Læs mere om Dokumentdelingsservicen

Løsningen baseret på at aftaledokumenter opbevares i en database kaldet et ’repository’, og at information om aftaledokumenterne registreres i et indeks kaldet et ’registry’.
Selve aftaledokumenterne udarbejdes så de overholder den danske profil for aftaledokumenter baseret på CDA (Clinical Document Architecture) standarden. Den danske profil er standardiseret gennem Medcom.

De informationer, der registreres i indekset er baseret på en national profilering, kaldet den danske XDS metadata profil. Den beskriver hvilken information, der opbevares i indekset således at dokumenter kan fremfindes igen.

Der kan i løsningen indgå flere ’repositories’, til opbevaring af aftaledokumenter, som alle benytter det fælles indeks (’registry’). Kilder til aftaledokumenter kan også nøjes med at registrere i ’registry’, at der findes et aftaledokument. Hvis dokumentet ønskes hentet, vil de blive bedt om at udlevere dokumentet direkte. Dette kaldes en ’on-demand’ dokumentkilde, da dokumentet evt. først dannes på forlangende.