Sundhedsdatastyrelsen.dk bruger cookies for at forbedre brugeroplevelsen på hjemmesiden.  Læs mere om cookies

Analyse af patientens mål

Delprojekt Analyse af patientens mål skal afklare mulighederne for deling af patienters egne mål for behandling mellem forskellige sundhedsaktører, der er involverede i en patients behandling.

Kontakt

I det fællesoffentlige afklaringsprojekt ’Digital understøttelse af komplekse, tværgående patientforløb’ blev der identificeret et behov for at kunne dele en patients egne mål for en behandling. En patients egne mål for behandling kan være vigtige at kende for sundhedspersoner, idet de kan påvirke den måde et patientforløb skal gribes an på. 

Læs mere om afklaringsprojektet

Løsning

Analysen af patientens mål skal udarbejde et koncept, der kan danne grundlag for en digital deling af en patients mål mellem forskellige sundhedsaktører, der er involverede i en patients behandling, ved at afdække den nuværende situation i forhold til at arbejde med patienters mål og fremtidige behov i forhold til at arbejde med patienters mål i sundhedsvæsenet. 

Analysen baseres på interviews med multisyge patienter, der har mange kontakter med sundhedsvæsenet, og relevante sundhedspersoner fra regioner og kommuner samt almen praksis. Patienterne udvælges i samarbejde med patientforeninger, som Danske Patienter henviser til, mens sundhedspersoner udvælges i samarbejde med Danske Regioner, KL og PLO. 

Projektets leverance

Analysen udarbejdes af en ekstern konsulent med opstart medio 2018 og forventet afslutning ved udgangen af december 2018.