Lukket eSundhed
Det lukkede eSundhed er Sundhedsdatastyrelsens lukkede informationssystem rettet mod offentlige myndigheder (kommuner og regioner).
Kontakt
Indholdsmæssige spørgsmål
Tekniske spørgsmål
Lukket eSundhed formidler bl.a. opgørelser vedrørende finansiering, afregning og den bagvedliggende aktivitet baseret på DRG-systemet. Herudover belyser systemet den aktivitet, der ligger bag de økonomiske opgørelser.
På det lukkede eSundhed er det muligt både at tilgå sundhedsinformationer på aggregeret og individniveau alt efter, hvilke brugerrettigheder der er tildelt. For at tilgå lukket eSundhed er det nødvendigt at have en Digital Medarbejdersignatur samt brugergodkendelse gennem brugerstyringssystemet SEB fra den lokale SEB-administrator i den pågældende organisation.
Derudover skal brugeren have adgang til Sundhedsdatanettet, der er et lukket netværk, som administreres af Medcom
Gå til det lukkede eSundhed (kræver adgang til Sundhedsdatanettet)
NemLog-in på lukket eSundhed
I guiden 'Sådan kommer du på det lukkede eSundhed med NemLog-in', kan du se, hvordan, man logger på lukket eSundhed med NemLog-in.
Se 'Sådan kommer du på det lukkede eSundhed med NemLog-in' (PDF)
Internet Explorer 11 og lukket eSundhed
Brugere af det lukkede eSundhed, kan i øjeblikket have problemer med at bruge systemet, hvis de benytter browseren Internet Explorer 11.
Hvis du har problemer med at bruge det lukkede eSundhed, har vi lavet en guide, som viser, hvordan du kan tjekke, hvilken version af Internet Explorer, du bruger - og som viser, hvad du skal gøre for at undgå problemerne.
Se guide om Internet Explorer 11 og eSundhed (PDF)
Alternativt kan du benytte browseren Firefox, som virker.