Sundhedsdatastyrelsen.dk bruger cookies for at forbedre brugeroplevelsen på hjemmesiden.  Læs mere om cookies

App til gravide

Den gravide skal kunne følge nøje med i sit eget graviditetsforløb. Derfor udvikles der en app, der skal erstatte papirvandrejournalen, og som bliver den gravides indgang til al information om hendes graviditet – både fra egen læge, fødestedet og sundhedsplejersken.

Kontakt

Ida Bachmann Anthony E: idba@sundhedsdata.dk T: 3268 9258

Med appen på sin smartphone kan den gravide følge med i de informationer, der deles mellem graviditetsforløbets parter, fx resultater af målinger hos egen læge, jordemoder, sonograf og sundhedsplejerske. Det er også i appen, at den gravide kan se nyeste information om sine aftaler i forbindelse med graviditeten og læse et udvalg af artikler om sundhed og trivsel under graviditeten.

Det finder den gravide i appen:

  • Terminsdato og graviditetsuge og -dag
  • Oversigt over graviditetsforløbet
  • Sine aftaler i sundhedsvæsenet om graviditeten
  • Artikler om sundhed og trivsel
  • Egne graviditetsdata, fx blodtryk, mavemål og fosterets skønnede vægt m.m.
  • Dokumentation til arbejdsgiver

Appen udvikles i 3. og 4. kvartal 2020 og pilotafprøves med den samlede løsning i 2.-4. kvartal 2021. Appen er gratis at bruge for den gravide.