Tilsyn og faggrupper i høreapparatbehandling
Initiativ 4 skal afklare, hvilke faggrupper der, med udgangspunkt i de nye kvalitetskrav, fremover kan varetage høreapparatbehandling, og undersøge, om de forskellige typer tilsyn på området kan ensrettes.
Kontakt
På baggrund af de nye nationale kvalitetskrav til høreapparatbehandlingen, der udarbejdes af Sundhedsstyrelsen, vil Styrelsen for Patientsikkerhed vurdere, om de faggrupper, der udfører høreapparatbehandling i dag, har de kompetencer, der er nødvendige for at leve op til kvalitetskravene.
Derudover vil Styrelsen for Patientsikkerhed sammenligne de to typer af tilsyn, der foretages i offentligt og privat regi, og vurdere, om der er mulighed for at ensrette dele af disse.
Styrelsen for Patientsikkerheds arbejde med faggrupper forventes afsluttet ved udgangen af 2020, mens arbejdet med tilsyn forventes afsluttet i første kvartal 2021.