Sundhedsdatastyrelsen.dk bruger cookies for at forbedre brugeroplevelsen på hjemmesiden.  Læs mere om cookies

ATC-systemet og mængde opgjort i DDD

ATC-systemet er defineret af WHO Collaborating Centre for Drug Statistics, til klassifikation af lægemidler efter deres primære indholdsstof samt virkeområde.

Kontakt

Lægemiddelstatistik E: medicindata@sundhedsdata.dk

ATC-systemet

De gældende regler for ATC-systemet (Anatomical Therapeutic Chemical Classification System), der er et system til klassifikation af lægemidler efter deres primære indholdsstof samt virkeområde, er defineret af WHO Collaborating Centre for Drug Statistics, Oslo, Norge. 

ATC-systemet

1. niveau i ATC-systemet

A: Lægemidler til fordøjelse og stofskifte
B: Lægemidler udvundet af blod og lægemidler til bloddannende organer
C: Lægemidler til hjerte og kredsløb
D: Hudmidler
G: Kønshormoner, gynækologiske lægemidler og urinvejsmidler
H: Hormoner til systemisk brug
J: Systemiske lægemidler mod infektionssygdomme
L: Cancermidler og lægemidler til immunsystemet
M: Lægemidler til muskler, led og knogler
N: Lægemidler til nervesystemet
P: Lægemidler til parasitter
R: Lægemidler til åndedrætsorganer
S: Lægemidler til sanseorganer
V: Diverse lægemidler

Systemet inddeler de humane lægemidler i fjorten anatomiske hovedgrupper (1. niveau - se ovenfor) med en terapeutisk/farmakologisk undergruppe (2. niveau), to kemiske/ terapeutiske/farmakologiske undergrupper (3. og 4. niveau) og en undergruppe for kemisk substans (5. niveau).

En fuldstændig klassifikation af det smertestillende stof acetylsalicylsyre med ATC-koden N02BA01, illustrerer opbygningen af ATC-systemet:

N: Nervesystemet (anatomisk hovedgruppe, 1. niveau)
N02: Smertestillende (terapeutisk hovedgruppe, 2. niveau)
N02B: Andre smertestillende og febernedsættende stoffer (terapeutisk/farmakologisk undergruppe, 3. niveau)
N02BA: Salicylsyre og -derivater (kemisk/terapeutisk/farmakologisk undergruppe, 4. niveau)
N02BA01: Acetylsalicylsyre (undergruppe for kemisk substans, 5. niveau) 

Et lægemiddel kan skifte ATC-kode, hvis fx hovedindikationen for stoffet ændres

Sådanne ændringer offentliggøres med virkning pr. 1. januar. 
Find komplet oversigt over alle lægemiddelstoffer, med ændret ATC-kode på WHOs hjemmeside

Enkelte lægemidler har ikke en fuldstændig ATC-kode

Det kan dreje sig om lægemidler, som lige er markedsført, og hvor den fulde ATC-kode endnu ikke er fastlagt. Disse lægemidler vil derfor i en periode blive registreret på 3. eller 4. niveau. Under fremstillingen af data til den foreliggende statistik er ufuldstændige ATC-koder forlænget med stjerner (" * ") til 5. niveau. Dermed kan salget af disse lægemidler aflæses på 5. niveau. Fx vil valget af lægemidler inden for den ufuldstændige ATC-kode "G03AA" vises under benævnelsen "G03AA**".

For en række lægemidler kan der ikke angives en ATC-kode

Det gælder især de magistrelle lægemidler, som er lægemidler, der fremstilles - oftest i relativt små mængder - på de enkelte apoteker. I den primære sundhedssektor er salget af magistrelle lægemidler af et ringe omfang, mens det i sygehussektoren har større betydning.

Som nævnt ovenfor er der på sygehusene indført koordinerede varenumre på en række magistrelle lægemidler, hvilket har gjort det muligt at tildele en del af det magistrelle salg ATC-koder.

For enkelte farmaceutiske specialiteter, der udleveres efter særlig tilladelse i henhold til lægemiddellovens § 25, er det heller ikke muligt at angive ATC-kode.

Mængde opgjort i DDD

Ved angivelse af lægemiddelsalget i mængde benyttes som udgangspunkt den af WHO fastsatte definerede døgndosis (DDD). Den definerede døgndosis for et lægemiddel fastsættes ud fra en gennemsnitsdosis pr. døgn for en voksen person. I de tilfælde, hvor WHO ikke har tildelt en officiel DDD eller angivet retningslinjer for tildeling af en DDD-værdi, har Sundhedsdatastyrelsen fastsat en måleværdi.

Man skal være opmærksom på, at DDD ikke nødvendigvis afspejler den anbefalede, daglige dosis. Der kan være tilfælde, hvor lægemidlerne skal anvendes i andre doser end den DDD, WHO har fastsat. DDD skal derfor betragtes som en måleenhed i forbindelse med mængdeopgørelser af lægemiddelforbruget. Forbruget i DDD af forskellige lægemidler kan sammenlignes uafhængigt af fx styrkeforskelle og varierende pakningsstørrelser. For mere information omkring tildeling af DDD henviser vi til WHO.

Sundhedsdatastyrelsen anvender fire DDD-typer ved udarbejdelse af statistikker og analyser:

I Sundhedsdatastyrelsens statistikker og analyser er disse typer summeret og vist som en samlet mængde i DDD.

Kombinationspræparater

De officielle DDD-værdier for kombinationspræparater er oftest baseret på det gennemsnitlige antal anvendte doser pr. døgn. DDD-værdien for et kombinationspræparat svarer altså ikke til summen af DDD-værdierne for de enkelte, aktive lægemiddelstoffer i præparatet.

Et eksempel er lægemidler på hjerte-kar-området, hvor kombinationspræparaterne typisk har en DDD-værdi på 1 tablet uafhængigt af tablettens styrke og antallet af aktive lægemiddelstoffer.

Man bør derfor være opmærksom, hvis man sammenligner salget af præparater med enkeltstof med salget af kombinationspræparater.

Øvrige måleenheder

For nogle lægemidler er det svært at tildele en DDD, hvilket er tilfældet for eksempelvis kræftmidler, cremer, salver, vacciner, infusionsvæsker og røntgenkontrastmidler.

Sundhedsdatastyrelsen opgør derfor forbruget af disse lægemidler i forskellige måleenheder, som fx gram aktivt stof, styk, milligram aktivt stof, gram præparat, liter, milliliter, pakninger, tusind enheder eller gram iod.

I nogle ATC-grupper (fx M03A) er det ikke muligt at beregne det samlede mængdeforbrug, da der både indgår mængder beregnet ud fra DDD og mængder beregnet ud fra de øvrige måleenheder. Dette vil også påvirke beregningen af den samlede mængde for det overordnede ATC-niveau (M03).

For disse lægemiddelgrupper anføres salget kun ved omsætningen. I de tilfælde, hvor der kun mangler en DDD-værdi for enkelte pakninger (fx visse magistrelle lægemidler), er der set bort fra forbruget af disse, og der er derfor beregnet en mængde på det overordnede niveau med en lille underestimering i tallene til følge.

Mængde pr. 1.000 indbygger pr. døgn

Salget opgjort i mængde angives ofte i mængde pr. 1.000 indbyggere pr. døgn, hvilket forbedrer muligheden for sammenligninger internationalt, mellem forskellige regioner og køns- og aldersgrupper i befolkningen samt undersøgelser af udviklingstendenser over tid. Mængden udregnes på følgende måde:

  • (Samlet mængde * 1.000 indb.) / (365 døgn * befolkningstallet pr. 1. januar for den pågældende population) 

Hvis mængden er opgjort for fx en bestemt aldersgruppe, så er det befolkningstallet for den pågældende aldersgruppe, der er anvendt.