Benzodiazepiner
Når Sundhedsdatastyrelsen laver analyser om forbruget af benzodiazepiner er det oftest alle fire typer af benzodiazepiner og benzodiazepinlignende midler, der kigges på.
Alle benzodiazepiner er opbygget af den samme kerne, men med forskellige vedhæftninger. Disse vedhæftninger påvirker lægemidlets egenskaber, eksempelvis tid til stoffet er udskilt fra kroppen. Halveringstiden, den tid, der går før koncentrationen af stoffet er halveret i kroppen, varierer fra 3-72 timer.
De benzodiazepinlignende midler er kemisk forskellige fra benzodiazepinerne, men har samme virkning, disse har en halveringstid mellem 1 og 5 timer.
Valget af benzodiazepin beror først og fremmest på stoffernes halveringstid. I praksis skelnes mellem kort og lang halveringstid. De nye kørekortregler, der trådte i kræft 1. juli 2008, sætter grænsen for kort halveringstid ved 10 timer.
Som udgangspunkt skal man altid vælge et lægemiddel med kort halveringstid, men enkelte lidelser behandles bedst med de langtidsvirkende præparater. Det er de langtidsvirkende, der har størst misbrugspotentiale.
Fil
Seneste analyse om benzodiazepiner
MedicinForbrug - Indblik 2018: Færre langtidsbrugere af sovemedicin og angstdæmpende medicin (PDF)
Mere om lægemiddelgruppen
Statistik om benzodiazepiner
På medstat.dk kan man se statistik for forbruget af benzidiazepiner ved at vælge 'Benzodiazepiner og benzodiazepinlignende midler' under 'Lægemiddelgrupper'