Sundhedsdatastyrelsen.dk bruger cookies for at forbedre brugeroplevelsen på hjemmesiden.  Læs mere om cookies

Analyser om benzodiazepiner

Når Sundhedsdatastyrelsen laver analyser om forbruget af benzodiazepiner er det oftest alle fire typer af benzodiazepiner og benzodiazepinlignende midler, der kigges på.

Kontakt

Lægemiddelstatistik E: medicindata@sundhedsdata.dk

Alle benzodiazepiner er opbygget af den samme kerne, men med forskellige vedhæftninger. Disse vedhæftninger påvirker lægemidlets egenskaber, eksempelvis tid til stoffet er udskilt fra kroppen. Halveringstiden, den tid, der går før koncentrationen af stoffet er halveret i kroppen, varierer fra 3-72 timer.

De benzodiazepinlignende midler er kemisk forskellige fra benzodiazepinerne, men har samme virkning, disse har en halveringstid mellem 1 og 5 timer. 

Valget af benzodiazepin beror først og fremmest på stoffernes halveringstid. I praksis skelnes mellem kort og lang halveringstid. De nye kørekortregler, der trådte i kræft 1. juli 2008, sætter grænsen for kort halveringstid ved 10 timer.

Som udgangspunkt skal man altid vælge et lægemiddel med kort halveringstid, men enkelte lidelser behandles bedst med de langtidsvirkende præparater. Det er de langtidsvirkende, der har størst misbrugspotentiale.

Fil

Seneste analyse om benzodiazepiner

MedicinForbrug - Indblik: Eksamenstid og lægemidler 2015 (PDF)

Mere om lægemiddelgruppen

  • Forbehold

    Afgrænsningen af hvilke lægemidler der ikke medtages kan variere, men vil altid være angivet i analyser af forbruget af benzodiazepiner fra Sundhedsdatastyrelsen.
    Benzodiazepiner og benzodiacepinlignende midler ligger i ATC grupperne N05BA, Angstdæmpende benzodiazepin derivater, N05CD, Sove- og beroligende benzodiazepin derivater og N05CF, Benzodiazepin-lignende midler.

    Benzodiazepiner benyttes primært som sove- og angstdæmpende medicin. Men visse benzodiazepiner benyttes også ved krampeanfald (fx epilepsi eller feberkramper). Alle benzodiazepiner har både angstdæmpende og søvnfremkaldende virkning. I ATC-systemet opdeles de dog i to grupper:

    Benzodiazepiner mod angst findes i ATC-gruppen N05BA (N05BA01 (Diazepam), N05BA02 (Chlordiazepoxid), N05BA04 (Oxazepam), N05BA05 (Dikaliumclorazepat), N05BA06 (Lorazepam), N05BA08 (Bromazepam), N05BA09 (Clobazam), N05BA12 (Alprazolam)).

    Benzodiazepiner som sovemidler findes i ATC-gruppen N05CD (N05CD01 (Flurazepam), N05CD02 (Nitrazepam), N05CD03 (Flunitrazepam), N05CD04 (Estazolam), N05CD06 (Lormetazepam), N05CD07 (Temazepam), N05CD08 (Midazolam), N05CD09 (Brotizolam)).

    Der findes desuden et benzodiazepin, der primært bruges til behandling af epilepsi (clonazepam), men som også kan bruges mod angst. Det er klassificeret i ATC-gruppe N03AE01.

    Benzodiazepinlignende midler har overvejende søvnfremkaldende virkning. De har deres egen ATC-gruppe N05CF (N05CF01 (Zopiclon), N05CF02 (Zolpidem), N05CF03 (Zaleplon)).

    Clonazepam (N03AE01), der primært benyttes til behandling af epilepsi kan også anvendes mod angst. I Lægemiddelregisteret er det ikke muligt at skelne mellem anvendelsen af Clonazepam (N03AE01) mod epilepsi og angst.

    Diazepam (N05BA01), der primært benyttes mod angst kan også benyttes som medicin mod feberkramper hos små børn (optræder typisk blandt børn <5 år). Diazepam gives i sådanne tilfælde i flydende form via rektalinfusion i koncentrationen 0,5-1 mg/kg. Kropsvægt.

Statistik om benzodiazepiner

På medstat.dk kan man se statistik for forbruget af benzidiazepiner ved at vælge 'Benzodiazepiner og benzodiazepinlignende midler' under 'Lægemiddelgrupper'

Relateret indhold