Sundhedsdatastyrelsen.dk bruger cookies for at forbedre brugeroplevelsen på hjemmesiden.  Læs mere om cookies

Voksne med erhvervet hjerneskade

I Sundhedsdatastyrelsens rapport om voksne med erhvervet hjerneskade kan du bl.a. læse om, hvor mange der bliver indlagt med hjerneskade, hvor længe de er indlagt, og hvor mange genoptræningsplaner der udarbejdes.

Kontakt

Christina Witt Bæksted E: chwb@sundhedsdata.dk T: 3268 9065

En erhvervet hjerneskade er en skade på hjernen, som opstår på grund af sygdomme eller ulykker – dvs. en hjerneskade, man ikke er født med.

Årsagen til hjerneskader kan være fx blodpropper eller blødninger i hjernen, også kaldet apopleksi. Det kan også skyldes slag, tumorer, infektioner, forgiftninger, iltmangel m.m. Følgevirkningerne af hjerneskade kan være af både fysisk, kognitiv, psykisk og sproglig karakter, og der er stor variation i sværhedsgraden af hjerneskaden.

Rapporten ’Dataopgørelser vedrørende voksne med erhvervet hjerneskade’ er udarbejdet i forbindelse med – og danner baggrund for – Sundhedsstyrelsens ’Anbefalinger for tværsektorielle forløb for voksne med erhvervet hjerneskade’.

Filer

Rapport om voksne med erhvervet hjerneskade