Sundhedsdatastyrelsen.dk bruger cookies for at forbedre brugeroplevelsen på hjemmesiden.  Læs mere om cookies

KOL patienters kontakt med sundhedsvæsenet og lægers behandling

På baggrund af data fra de nationale sundhedsregistre har Sundhedsdatastyrelsen lavet to analyser, som belyser KOL-patienters aktivitet i sundhedsvæsenet og udgifterne til behandling, samt variationen i alment praktiserende lægers behandling af KOL-patienter.

Kontakt

Joanna Phermchai-Nielsen E: joph@sundhedsdata.dk T: 3268 9072

Sundhedsdatastyrelsens nationale sundhedsregistre danner grundlag for en række opgørelser, som belyser forskelle og sammenhænge i sundhedsvæsenet og dermed gør det nemmere for aktører i sundhedsvæsenet at lære af andres erfaringer og forbedre arbejdsprocesser til gavn for patienterne.

Blandt disse er Sundhedsdatastyrelsens opgørelser ’Borgere med Kronisk Obstruktiv Lungesygdom (KOL) – kontakt- og medicinforbrug’ og 'Alment praktiserende lægers kontakt med patienter med KOL', som efterfølger en parallel analyse af patienter med type 2 diabetes.

Filer

Analyser om KOL-patienter

Læs om 'Borgere med Kronisk Obstruktiv Lungesygdom (KOL) - kontakt- og medicinforbrug (PDF) eller læs om 'Alment praktiserende lægers kontakt med patienter med KOL (PDF)

Mere om patienter med KOL

  • Om analyserne

    Den første analyse belyser KOL-patienters kontakt med sundhedsvæsenet, hvor KOL-patienter sammenholdes med hele befolkningen. Opgørelsen belyser også variationen i aktiviteten og de gennemsnitlige udgifter for borgere med KOL fordelt efter borgernes sygelighed.

    Analysen viser:

    • Antallet af kontakter til almen praksis var dobbelt så højt for borgere med KOL end for borgere generelt.
    • KOL-borgere havde to gange flere ambulante kontakter og tre gange flere indlæggelser end borgere generelt.
    • KOL-borgere med svær sygelighed havde 2½ gange flere kontakter til sundhedsvæsenet end gruppen uden andre sygdomme.
    • Udgiften til behandling af borgere med KOL var godt fem gange højere end udgiften pr. borger generelt.
    • De gennemsnitlige udgifter for KOL-borgere med svær sygelighed er næsten 8 gange højere i forhold til KOL-borgere uden andre sygdomme. 
       

    Den anden analyse har fokus på variationen i, hvor ofte alment praktiserende læger er i kontakt med patienter med KOL og hvor meget aktivitet patienterne tilknyttet den enkelte lægepraksis havde i det øvrige sundhedsvæsen. Her ses det bl.a., at, mens antallet af kontakter pr. patient varierer fra syv kontakter til 31 kontakter på tværs af lægepraksis.

    Analysen viser:

    • Alment praktiserende læger i gennemsnit havde 17 kontakter med hver KOL-patient i 2014.
    • Antallet af kontakter pr. KOL-patient for den enkelte læge varierer fra 7 kontakter til 31 kontakter.
    • Inden for hver region varierer antallet af kontakter pr. KOL-patient mellem en faktor 2 til godt en faktor 3
    • Medicinforbruget pr. patient med KOL varierer med en faktor 2 til 3 på tværs af lægepraksis inden for hver region, hvor den største forskel ses i Region Hovedstaden
    • Antallet af akutte indlæggelser pr. patient med KOL varierer med en faktor 8 mellem lægepraksis i Region Hovedstaden, mens variationen mellem lægepraksis i de øvrige regioner er halvt så stor.

Datagrundlag

Sundhedsdatastyrelsen administrerer en række registre, der bl.a. danner grundlag for Sundhedsdatastyrelsens opgørelser og analyser.

De nationale sundhedsregistre

Læs også

Sundhedsdatastyrelsen har også lavet analyser om Type-2 diabetikers kontak med sundhedsvæsenet