Sundhedsdatastyrelsen.dk bruger cookies for at forbedre brugeroplevelsen på hjemmesiden.  Læs mere om cookies

Borgere med multisygdom

På baggrund af data fra de nationale sundhedsregistre er der lavet flere analyser, som bl.a. belyser omfanget af borgere med to eller flere kroniske sygdomme (multisygdom), forbrug af sundhedsydelser og tilknytning til arbejdsmarkedet.

Sundhedsdatastyrelsens analyser om borgere med multisygdom ser på danskere med udvalgte kroniske sygdomme og har særlig fokus på personer, som lever med to eller flere af disse kroniske sygdomme - kaldet multisygdom.

'Borgere med multisygdom' og 'Få borgere med multisygdom på arbejdsmarkedet' viser, hvilke kroniske sygdomme, der er de hyppigste blandt danskere med multisygdom, at der er geografiske forskelle på, hvor de multisyge bor, og deres arbejdsmarkedstilknytning.

De nyeste analyser viser bl.a.:

  • Antallet af borgere, der er diagnosticeret med mindst én af seks udvalgte kroniske sygdomme, er steget med 31 pct. mellem 2009 og 2017.
  • KOL og knogleskørhed er den hyppigste kombination af sygdomme blandt voksne med de udvalgte kroniske sygdomme
  • Tilknytningen til arbejdsmarkedet falder gradvist i tiden frem til, at personen diagnosticeres med den første kroniske sygdom. Samme tendens gør sig gældende frem mod diagnosticeringen med den anden kroniske sygdom.
  • Kun 34 pct. af de multisyge mellem 18 og 64 år er i beskæftigelse eller under uddannelse, mens beskæftigelsen blandt dem med kun én kronisk sygdom er 67 pct.

Mere om borgere med multisygdom

  • Om analyserne

    Analyserne 'Borgere med multisygdom', 'Få borgere med multisygdom på arbejdsmarkedet' og 'Store udgifter forbundet med multisygdom' ser på danskere med udvalgte kroniske sygdomme og har særlig fokus på personer, som lever med to eller flere af disse kroniske sygdomme - kaldet multisygdom.

    Kronisk sygdom dækker i analyserne over kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL), leddegigt, knogleskørhed, type 1- og type 2-diabetes´og astma, mens multisygdom dækker over tilstedeværelse af mindst to af disse udvalgte kroniske sygdomme.

    ’Borgere med multisygdom - 2017’ viser, bl.a. at:

    • Antallet af borgere, der er diagnosticeret med mindst én af seks udvalgte kroniske sygdomme, er steget med 31 pct. mellem 2009 og 2017.
    • Kroniske sygdomme og multisygdom er særligt udbredt blandt de ældre
    • KOL og knogleskørhed er den hyppigste kombination af sygdomme blandt voksne med de udvalgte kroniske sygdomme

    ’Borgere med multisygdom på arbejdsmarkedet - 2016’ viser, bl.a. at: 

    • Tilknytningen til arbejdsmarkedet falder gradvist i tiden frem til, at personen diagnosticeres med den første kroniske sygdom. Samme tendens gør sig gældende frem mod diagnosticeringen med den anden kroniske sygdom.
    • Kun 34 pct. af de multisyge mellem 18 og 64 år er i beskæftigelse eller under uddannelse, mens beskæftigelsen blandt dem med kun én kronisk sygdom er 67 pct.

    'Store udgifter forbundet med multisygdom - 2014' viser bl.a. at:

    • Der er en årlig merudgift på ca. 38.000 kr. for hver ekstra kronisk sygdom en person får
    • De multisyge har flere kontakter og deres indlæggelser er dyrere

    Analyserne af hvor mange, der har multisygdom, påvirkes af hvilke og hvor mange sygdomme, der tages med i opgørelsen. Det bemærkes, at personer med kronisk sygdom er opgjort på baggrund af Register for udvalgte kroniske sygdomme og svære psykiske lidelser (RUKS), hvor personer med kronisk sygdom identificeres vha. nationale sundhedsregistre. 

    Bemærk desuden, at tallene i analyserne udgivet i juni 2018 er baseret på en opgørelse pr. 1. september 2017. Det betyder, at tallene kan afvige fra tal, der tidligere er offentliggjort på baggrund af RUKS, da opgørelsesmetoden kan have ændret sig og løbende justeres ud fra ny viden.

Datagrundlag

Sundhedsdatastyrelsen administrerer en række registre, der bl.a. danner grundlag for Sundhedsdatastyrelsens opgørelser og analyser.

De nationale sundhedsregistre