Det er centralt, at faglig viden og erfaringer samt brugernes behov og ønsker indgår som en vigtig del for realiseringen af visionen for bedre brug af sundhedsdata. Som en del af projektet er der derfor udarbejdet en strategi for bruger- og interessentinddragelse.
Læs strategi for bruger- og interessentinddragelse
Brugerne omfatter bl.a. forskere, sundhedspersoner, life science-virksomheder, beslutningstagere i sundhedsvæsenet og offentlige myndigheder på sundhedsområdet.
Interessenterne er øvrige parter, som vil være relevante at høre eller inddrage i projektet. Det kan være organisationer, som repræsenterer brugerne, fx lægemiddelindustrien, universiteter, faglige organisationer og patientorganisationer.
Involvering i alle projektets faser
Det er væsentligt, at brugernes perspektiver indgår aktivt i beslutninger i projektet, og brugernes perspektiver skal derfor også synliggøres, fx i beskrivelsen af mulige løsningsscenarier, der skal indeholde brugerperspektiver. Et af principperne for bruger- og interessentinddragelse er, at brugerne skal involveres i alle faser af projektet – afdækning, udvikling og videreudvikling.
En del af bruger- og interessentinddragelsen vil ske ved brug af følgegruppen.
Læs mere om projektets følgegruppe