Formålet med Sundhedsdata på tværs er at skabe større viden om fælles patientpopulationer på tværs af regioner, kommuner og praksissektoren. Værktøjet kan bruges til sundhedsklyngesamarbejdet og kan være med til at skabe fælles dialog mellem sektorerne for bedre planlægning og kvalitet.
Det er muligt at se på fælles patientpopulationer på tværs af de tre sektorer og afgrænse data til, om borgerne har en kronisk sygdom eller bor på plejehjem. Visningerne kan fx fordeles eller afgrænses på bopælskommune, bopælsregion, sundhedsklynger og almen praksis-klynger.
Nedenstående er et eksempel på en visning af den fælles patientpopulation på tværs af sektorerne:
Note: I kursiv er antal borgere med kontakt pr. 1.000 borgere angivet. De tre øverste tal viser, hvor mange der i alt har kontakt til hhv. hospital, kommune og almen praksis. Tallet i midten viser, hvor mange der har kontakt til alle tre sektorer. De fire tal i en boble giver totalen af kontakt til den sektor. Kilde: Landspatientregisteret, Sygesikringsregisteret, elektroniske omsorgsjournaler, plejehjemsdata og Sundhedsdatastyrelse.