Nyt om SOR - juli 2025

02-07-2025

Regelsæt for registrering af lokationsnumre og meddelelsestyper

Øget datakvalitet i SOR-EDI er et af målene med MedCom13-SOR-adresseringsprojektet, som Sundhedsdatastyrelsen har deltaget i.

Hidtil har der været uskrevne regler og uens praksis for registrering af lokationsnumre og meddelelsestyper, og der har manglet fælles regler at registrere efter.

MedComs styregruppe har den 10. marts 2025 godkendt Regelsæt for registrering af lokationsnumre og meddelelsestyper, som skal være gældende for alle parters registrering i SOR-EDI.

Læs Regelsæt for registrering af lokationsnumre og meddelelsestyper

Det betyder, at der nu er et fælles, gældende regelsæt, som alle parter skal tage udgangspunkt i. Regelsættet beskriver bl.a. regel for registrering af formater af meddelelsestyper, brug af nedarvning og brug af SOR-koder som identifier i en MedCom-meddelelse.

De fælles regler er et redskab, som skal bidrage til at øge datakvaliteten i den del af SOR, som indeholder lokationsnumre og meddelelsestyper. En god datakvalitet er afgørende for en smidig, stabil og sikker meddelelseskommunikation.

Det er målsætningen, at implementeringen af de vedtagne regler er gennemført ved udgangen af 2025. Overgangen til de nye regler for registrering kan give udfordringer i nogle it-systemer. Derfor har MedCom udsendt et informationsbrev til alle it-systemleverandører for at gøre opmærksom på de nye regler.

Læs nyhedsbrev fra MedCom

Sidste nye udgivelse af SHAK-koder udkom 2. juni

Den sidste nye udgivelse af SHAK-koder udkom d. 2. juni, hvor alle eksisterende SHAK-koder blev påført en lukkedato sat til d. 30. juni 2026. Af denne grund er det heller ikke længere muligt at redigere i SHAK-oplysninger i SOR, men de eksisterende oplysninger er fortsat tilgængelige til aflæsning.

Læs mere om SHAK-udfasningen

Plejehjemsoversigten (PLOV) og nye enhedstyper

Med Ældrereformen etableres Ældretilsynet med ansvar placeret i tre kommuner. Plejeoverblikket er udpeget som registergrundlag for det nye tværkommunale ældretilsyn. Med Plejeoverblikket gennemføres et kvalitetsløft af Plejehjemsoversigten og en udvidelse af hjemmesidens omfang til også at omfatte leverandører af helhedspleje (kommunale og private).

Plejeoverblikket.dk bliver dermed det autoritative ”register” ift. det kommende Ældretilsyn, der kommer med klare krav vedrørende definition af plejeender, der er omfattet af tilsyn. ref. Bekendtgørelse om plejeoversigten og de deraf afledte ændringer i Ældreloven, særligt p27, stk. 5.

Det er i reformen af ældreområdet indgået en aftale om at etablere et overblik, der samler alle plejeenheder og helhedsplejeleverandører, så ældre sikres bedre adgang til at anvende deres frie valg op et oplyst grundlag. Reglerne for Plejeoverblikket, herunder hvilke oplysninger der skal indrapporteres til oversigten, er fastsat i ældrelovens § 27, og Bekendtgørelse om plejeoversigten.

Der vil komme nogle nye enhedstyper i SOR, som skal bruges i forbindelse med etableringen og vedligeholdelsen af plejehjemsoversigten inden for plejeenheder/plejehjem og helhedsplejen i SOR.

PLOV-projektet er ved at udarbejde en vejledning til brug for kommunernes opdatering af deres organisationer, så de kan optræde korrekt i den nye plejehjemsoversigt. SOR-teamet vil gøre opmærksom på vejledningen igennem et ekstraordinært nyhedsbrev, når PLOV-projektet frigiver vejledningen.

Udfasning af ældre SOR-udtræk

I forbindelse med lancering af tredje version af sor.xml tidligere på året ønsker SOR-teamet at drøfte en udfasning af sor.xml version 2 og det oprindelige CSV-udtræk sor.csv med SOR-porteføljegruppen.

Se sor.xml version 2

Se sor.csv

Filerne vil blive foreslået udfaset fra medio 2026. Kommentarer til drøftelsen kan indsendes indtil udgangen af august til sorpost@sundhedsdata.dk.

SOR-teamet ønsker alle en god sommer

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev, hvis du vil følge med i vores arbejde.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Kontakt

SOR-teamet
Mandag, onsdag og fredag
10-11.30 og 13-14.30