Nyt om SOR - april 2024

09-04-2024

Klinisk-administrativ attribut (ID27)

Der er afholdt ID27 webinarer i starten af året med ca. 60 deltagere. Sundhedsdatastyrelsen har lavet en opsamling af emner, som blev rejst. Et af disse emner var et ønske om en rigtig version 3 SOR XML, som er videreformidlet til vores IT-leverandør CGI. CGI er desuden i fuld gang med udvikling af ID27 med fokus på SOR GUI, SOR Masseopdatering og SOR XML. Projektet følger planen ift. udvikling og test af ID27, som forventes afsluttet primo august 2024. Du kan læse mere om implementering af ID 27 på Sundhedsdatastyrelsens hjemmeside under Aktuelt om SOR.

De nødvendige ændringer til SOR opslagsservice (SORLS) og SOR Opslagsservice (SORUS) samt til SOR stamdataregisteret på den Nationale Service Platform er nu beskrevet og er i proces i forhold til NSP-leverandører.

Sundhedsdatastyrelsen skal sammen med regionerne i april planlægge pilottesten af ID27, som skal gennemføres fra september til december 2024.

SHAK-udfasning - SHAK kan ikke opdateres fra april 2025

Som tidligere udmeldt, lukkes udgivelsen af SHAK klassifikationen fra april 2025. Det betyder, at SHAK fanen i SOR GUI ikke kan anvendes fra april 2025. Der er en løbende dialog med regionerne om, hvad udfasning af SHAK betyder helt konkret og parterne er nået frem til, at SHAK ikke skal kunne opdateres på en organisatorisk enhed fra april 2025.

Der er udarbejdet en kommunikationsplan for udfasning af SHAK, som vil blive tilgængelig på Sundhedsdatastyrelsens hjemmeside og løbende blive opdateret.

Sundhedsdatastyrelsen og regionerne vurderer løbende evt. risici afledt af SHAK-udfasningen.

SOR-EDI overgår til brugerstyring via SEB og MitID

Som følge af sikkerhedskrav overgår SOR-EDI til brugerstyring igennem SEB Classic og MitID Erhverv. Regioner med egen identity provider kan anvende denne. Den nye login-løsning vil være tilgængelig på demo-miljøet fra d. 30/4-2024, og det endelige skift på produktion vil blive gennemført d. 24/06-2024. Skiftet udmeldes via driftsstatus som vanligt. Skiftet kræver aktiv handling fra brugere af applikationen, som fortsat ønsker adgang. Der kan læses mere om skiftet på Sundhedsdatastyrelsens hjemmeside under Aktuelt om SOR.

Erstat-funktion

Der har eksisteret en erstat-funktion i SOR GUI lige siden SOR blev taget i brug i 2009, men den er først begyndt at blive anvendt i starten af 2024. Det medfører, at to tags bliver anvendt i SOR XML v2. Se dokumentation:

  • ReplacesEntityCollection
  • ReplacedByEntityCollection

hvor det ene tag optræder på den lukkede SOR enhed (ReplacedByEntityCollection), som er blevet erstattet af en anden SOR enhed, og det andet tag (ReplacesEntityCollection) optræder på den SOR enhed, som erstatter en/flere lukkede SOR enheder. SOR UpdatedAt på den enhed, som erstatter en lukket enhed, bliver ikke opdateret!

Under SOR2 filerne (de udvidede), eksisterer der en fil (SORReplacedEntities.csv), som er en del af SOR_Complet.zip. Den indeholder sammenhængen mellem erstattede enheder og enheder, som erstatter med datoer.

En af årsagerne til, at erstat-funktionen nu bliver anvendt, er, at de vestdanske regionernes EPJ- system ikke kan håndtere, at en SOR-enhed bliver flyttet. De er nødt til at lukke SOR-enheden og oprette en ny enhed i SOR, der overtager funktionen. Erstat-funktionen, som beskrevet ovenfor, anvendes til at holde styr på sammenhængen mellem de to SOR-enheder.

Ændringsønskeblanket

I forbindelse med SOR porteføljegruppens arbejde, som der kan læses mere om på Sundhedsdatastyrelsens hjemmeside under Organisation og baggrund, er der fremkommet et behov for en mere let tilgængeligt og struktureret mulighed for brugere for at indgive ændringsønsker til SOR.

Inden længe (forventeligt i april) bliver det derfor muligt på Sundhedsdatastyrelsens hjemmeside under Organisation og baggrund at hente en ændringsønskeblanket. Blanketten udfyldes og sendes til SORpost@sundhedsdata.dk for behandling af ønsker om ændringer eller nye funktioner i SOR. Alle ønsker vil blive visiteret og beriget af SOR-teamet inden eventuel behandling hos SOR porteføljegruppen.

FK OSS-integration til SORUS - de første kommuner i prod

FK OSS-projektet sørger for integration mellem Fælleskommunal Organisationsregister (FK-ORG) og SOR via SOR Opdateringsservicen (SORUS) på den Nationale Service Platform (NSP). Der er fire pilotkommuner: Aalborg, Faxe, København og Næstved, som har været med til at udvikle løsningen.

Tre af pilotkommunerne er i drift:

  • To af de tre kommuner har erfaret, at de skal have rettet op på kildedata til FK ORG, inden de får ordentligt udbytte af FK OSS. De to kommuner har derfor fokus på dette, og selve synkroniseringen er sat på pause for nu.
  • Én kommune er i drift og har ikke brug for at rette op på kildedata. De er i gang med at forbinde FK-ORG enheder med SOR enheder.
  • Én pilotkommune er i gang med at undersøge kvaliteten af kildedata, da det er en forudsætning for ibrugtagning af FK OSS.

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev, hvis du vil følge med i vores arbejde.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Kontakt

SOR-teamet
Mandag, onsdag og fredag
10-11.30 og 13-14.30

Indhold i nyhedsbrevet