Sidste SHAK-udgivelse bliver 2. juni 2025
Regionerne var ikke klar til en sidste SHAK udgivelse 7. april 2025. Det er nu aftalt med regionerne, at sidste udgivelse af SHAK finder sted mandag den 2. juni 2025. Samtidig er det besluttet, at alle SHAK-koder vil blive lukket pr. 30. juni 2026.
SHAK koderne kan ikke længere vedligeholdes efter den 2. juni 2025 og SHAK attributten i SOR kan ikke længere vedligeholdes.
Overdragelse af administration af lokationsnumre for kommunale enheder til Medcom
Fra d. 1/4 2025 overdrages administration af lokationsnumre for kommunale enheder til MedCom med henblik på at reducere behovet for parallelle arbejdsgange i forbindelse med administration af elektronisk kommunikation i kommunerne.
Den nuværende proces indebærer, at den kommunale administrator kontakter MedComs kommuneteam via sor@medcom.dk for behovsafklaring, som derefter videreformidler anmodningen til Sundhedsdatastyrelsens SOR-team for oprettelse.
Apoteksfilialer
Onsdag den 26. februar 2025 blev alle apoteksfilialer i SOR opdateret med enhedstypen ”apoteksfilial”. Opdateringen var afprøvet og godkendt af FMK.
Fejl i visning af ikke-nedarvede lokationsnumre på SOR2-filer
En fejl i de eksisterende SOR2-filer har medført, at enheder, som på trods af, at de ikke har været sat til nedarvning af lokationsnumre fra dens overliggende enhed, alligevel har fået vist lokationsnummeret.
Fejlen optræder i stamdateregisteret på NSP, i SOR Browser og i SOR2-filerne. Fejlen rettes i produktion torsdag den 13. marts 2025.
Enheder, der tidligere fejlagtigt har fået vist et nedarvet lokationsnummer, får tilføjet en ny historikrække uden lokationsnummeroplysninger.
Eksempel på “falsk nedarvningsfejl”, som er fjernet:
Eksempel på korrekt opsætning efter rettelse: