Nyt om SOR - oktober 2023

12-10-2023

Udfasning af SHAK

Sygehus-afdelingsklassifikationen (SHAK) udgives for sidste gang i starten af april måned 2025. Datoen hænger sammen med, at regionerne og andre parter skal have 18 måneder til at implementere væsentlige ændringer i deres it-system portefølje. Den 18-måneders-periode er startet primo oktober 2023 i forbindelse med udsendelsen af XSD skemaer til SOR XML version 3. Det betyder, at regionerne ikke kan vedligeholde sygehus-afdelingskoder via SOR brugergrænsefladen fra starten af april måned 2025.

SHAK-milepælen april 2025 vil fremgå af et opdateret roadmap for SOR, som vil blive publiceret i løbet oktober 2023.

Udvikling af klinisk-administrative niveauer (ID27)

Udviklingen af den såkaldte ID27 er påbegyndt sammen med vores leverandør fra CGI i form af et implementeringsnotat og XSD-skemaer til version 3 af SOR XML. Implementeringsnotat og XSD-skemaer er godkendt af regionerne. SOR XML-skemaerne og implementeringsnotatet supplerer den allerede publicerede løsningsbeskrivelse for klinisk-administrative niveauer, og målgruppen er systemleverandører, som i dag anvender SOR XML version 2 til at opdatere deres løsninger med opdaterede SOR-data. Den nuværende SOR XML version 2 vil blive udgivet dagligt i en overgangsperiode på et halvt år efter, at version 3 udgives.

Udviklingstrinene i ID27 vil fremgå af et opdateret roadmap for SOR, som vil blive publiceret i løbet oktober 2023.

Implementeringsnotat ID27

XSD-skemaer

SOR-opslagsservice

Inden sommerferien idriftsatte vi SOR-opslagsservicen på NSP, så det nu er muligt at hente SOR-enheder ud fra SOR-ID. Opslagsservicen understøtter også mapning mellem SHAK-SOR. SOR-data kan stadig hentes som fuld kopi og daglige opdateringer via NSP'ens stamdataregister.

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev, hvis du vil følge med i vores arbejde.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Kontakt

SOR-teamet
Mandag, onsdag og fredag
10-11.30 og 13-14.30

Indhold i nyhedsbrevet