Nyt om SOR - august 2022

31-08-2022

SOR bliver mere robust

Regioner, statslige myndigheder, leverandører af sundheds-it og apoteker kan fremover få adgang til daglige opdateringer i Sundhedsvæsenets Organisationsregister (SOR) via en ny system-til-system løsning på Den Nationale Serviceplatform (NSP).

Adgangen til SOR bliver nu mere robust og sikker, da Den Nationale Serviceplatform (NSP) har et meget stabilt, robust og sikkert driftsmiljø i forhold til det, der tilbydes via fildelingssiden, hvorfra regionerne og andre indtil nu har skullet hente SOR-data.

Da SOR danner udgangspunkt for blandt andet registrering af behandlinger, adgangsstyring og digital kommunikation i sundhedsvæsenet, er det afgørende, at sundhedsvæsenet kan hente opdaterede oplysninger i SOR.

Bedre data

Baggrunden for den nye løsning er, at sygehus-afdelingsklassifikationen (SHAK), der i dag bruges af sygehusene parallelt med SOR, vil blive udfaset pr. 1. april 2024.

Den nye løsning indeholder historiske data og mapningstabeller, hvor det er muligt at se relationerne mellem SHAK og SOR.

Sundhedsdatastyrelsen stiller et fuldt udtræk af alle SOR-data inklusiv historiske data, SOR/SHAK mapninger samt udtræk af seneste ændringer i SOR (deltaudtræk) til rådighed.

SOR-data opdateres hver nat.

Der kræves ikke særlig godkendelse for at kunne tilgå SOR data via Stamdataregistret på NSP.

Alle, der har adgang til NSP via Sundhedsdatanettet, anbefales at skifte til den nye løsning på NSP. Men også for dem, der ikke har adgang til Sundhedsdatanettet og derfor ikke kan bruge den nye løsning, er det muligt at hente de forbedrede data på den eksisterende fildelingsside.

Når man henter information fra SOR på fildelingssiden, vil man nu kunne downloade de nye, udvidede SOR2 CSV-filer, der også indeholder historik og mapningstabellerne.

Læs mere om: SOR-tabeller og datatyper på NSP og: SOR2 Udvidede CSV-filer

Læs mere om SOR

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev, hvis du vil følge med i vores arbejde.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Kontakt

SOR-teamet
Mandag, onsdag og fredag
10-11.30 og 13-14.30

Indhold i nyhedsbrevet