DRG-systemet bliver brugt i forbindelse med finansiering i sundhedsvæsnet, herunder mellem-regional afregning, nærhedsfinansieringsordningen og kommunal medfinansiering. DRG-systemet består af to grundelementer: grupperingslogikken og DRG-takster.
Grupperingslogikken, der anvendes til dannelsen af DRG-grupperne er udarbejdet under hensyntagen til tre overordnede krav:
- Grupperne skal være klinisk meningsfulde
- Grupperne skal være ressourcehomogene
- Antallet af grupper skal være overskueligt
For at imødekomme kravene sker der løbende validering af grupperne i samarbejde med kliniske selskaber, regionerne og sygehusene.
Patientoplysningerne, der ligger til grunde for grupperingslogikken, bygger på data fra Landspatientregistret.
Gruppering af patienter sker på baggrund af oplysninger om diagnoser, eventuelle kirurgiske- og/eller behandlingsprocedurer, kontaktdage, alder og udskrivningsmåde. I nogle tilfælde bliver patienterne grupperet på baggrund af oplysninger om respiratorbehandling, generel anæstesi og dialyse.
Ændringer til grupperingslogikken
Sundhedsdatastyrelsen modtager gerne ændringsforslag til grupperingen.
Læs om ændringer i grupperingen